anarkist
Anarkist, (gr. anarki + -ist), tilhænger af anarkismen.
Anarkist, (gr. anarki + -ist), tilhænger af anarkismen.
anarkist, som også dengang var et skældsord. I den tidlige arbejderbevægelse omkring Første Internationale spillede anarkister en aktiv rolle, anført af Mikhail Bakunin, som i striden med Karl Marx forudså partiets korruption og dannelsen af en autoritær statsmagt. Anarkismens første
anarkister. Indre splittelse og lederskab Den civile administration gled i store dele af landet over til arbejder- og landarbejderråd, ledsaget af kollektivisering af industri og handel i byerne og af jorden i landdistrikterne. Nationalisternes fremtrængen i krigens første måneder nødvendiggjorde
i 1908. Costa var revolutionær anarkist indtil 1879, hvorefter han forlod anarkismen til fordel for socialismen, som han søgte at integrere i det parlamentariske system. Læs mere i Den Store Danske Italiens historie 1796-1991 Italien – forfatning og politisk system
med valgresultaterne. Det sikrede længe et stabilt og roligt Spanien, men fungerede til sidst ikke i de store byer, hvor det var sværere end på landet for godsejerne at udøve valgtryk. Cánovas del Castillo blev myrdet af en italiensk anarkist.
anarkister og socialister fra Spanien, Italien og Tyskland. I 1919 gav det startskuddet til den statslige, voldelige undertrykkelse, Semana trágica, 'den ulykkelige uge'. Præsidenter i Argentina Periode Præsident 1852-1860 Justo José de Urquiza 1860-1861 Santiago Derqui 1862-1868 Bartolomé
anarkist, påstod han sine forudsigelser virkeliggjort. Best spillede en nøglerolle i forberedelserne til De lange knives nat den 30. juni 1934, hvor mindst 85 personer, som Hitler så som modstandere, blev likvideret. Werner Best ledede fra München personligt den sydtyske
anarkisten Galli (1911, Museum of Modern Art, New York), er en dramatisk og dynamisk skildring af en menneskemængde, opsplittet i brudstykker. Efter 1. Verdenskrig mødte Carlo Carrà maleren Giorgio de Chirico, brød med futurismen og vendte sig mod det metafysiske
anarkists hændelige død (1970). Hovedværket er dog monologerne Mistero buffo (1969 ff.), inspireret af middelaldergøglere og folkelig fortælletradition. I den generelle afpolitisering gennem 1980'erne og 1990'erne holdt Dario Fo fast ved sine politiske budskaber, dog med mindre gennemslagskraft
enkelte fabrikker som base. De blev efterhånden domineret af bolsjevikker, men omfattede også bl.a. mensjevikker, socialrevolutionære og anarkister. Militserne tog aktiv del i den bolsjevikiske Oktoberrevolution, men deres betydning varierede stærkt fra sted til sted. Se også Den Røde Hær.