amtmand
Amtmand, se statsamtmand.
Amtmand, se statsamtmand.
sidste amtmand og første rigsombudsmand på Færøerne. Efter ansættelse i flere ministerier blev Cai Vagn-Hansen i 1945 konstitueret amtmand for Færø Amt. Efter hjemmestyreordningens indførelse i 1948 var han rigsombudsmand indtil 1954 og herefter amtmand i Sønderjylland indtil 1981.
amtmands ledelse. Først ved amtsreformen i 1793 skabtes ensartede amter, og disse geografiske enheder blev stort set bevaret frem til 1970. Hertil kom Færøerne, der 1816-1949 var et selvstændigt amt, mens Grønland først fra 1953 og frem til hjemmestyreordningen
amtmanden i Aabenraa mente, at det var malet som en satire over ham, fordi djævlene var malet som ugler, og amtmanden havde en ugle i sit våbenskjold, beordrede han det malet over. Inventar og gravminder Kirkens inventar bærer præg af
amtmand på Færøerne, men tog 1911 sin afsked af helbredsgrunde. Siden var han konstitueret overretsassessor i København og 1919-33 dommer i Østre Landsret. I egenskab af repræsentant for Venstrereformpartiet var han landstingsmand for Færøerne 1902-06. Som amtmand og
amtmanden, provsten, sorenskriveren (dommeren), landfogeden (dvs. politimesteren, skattechefen og til 1856 chefen for den kongelige monopolhandel) suppleret med en håndfuld præster, en landfysikus (læge) og Tórshavns Forts kommandant. Færøerne havde tidligere selv stillet mange af disse embedsmænd, dvs. at øerne
amtmand Hans de Hofman og amtmand Niels de Hofman (1717-85). Denne oprettede stamhuset Hofmansgave til søsterens dattersøn, botaniker Niels Bang (1776-1855), som antog navnet Hofman og Hofman-Bang for sin efterslægt, der bl.a. omfatter kemikeren Niels Hofman-Bang
amtmand, senere dansk oberst Adam Christopher von Holstein (1631-91) til Netzeband og Grabow, hvis søn storkansler Ulrich Adolph greve Holstein (1664-1737) til grevskabet Holsteinborg (afløst i 1921) i 1700 blev friherre af Fuirendal og i 1708 greve af
amtmand; gift med Ingeborg Refslund Thomsen. Refslund Thomsen var fra 1907 ansat ved det sønderjyske blad Hejmdal, hvis udgiver, H.P. Hanssen, var hans svigerfar. Han var landråd for Aabenraa Kreds i 1920 i tiden omkring genforeningsafstemningen og derefter amtmand for
amtmanden havde tilsynsmyndighed på statens vegne, se amt. Amtsrådene bestod af amtmanden som født formand samt en af amtets provster, som blev udnævnt af Kancelliet, og seks andre af amtets beboere, hvoraf to til tre medlemmer valgtes af de største