ammonium
Ammonium, se ammoniumforbindelser.
Ammonium, se ammoniumforbindelser.
ammonium (NH4+). Denne del af kvælstofomsætningen betegnes ammonifikation. De større organismer, fx orme, findeler materialet. Det giver mange små partikler og dermed mange flere overflader, som bakterierne kan udnytte. Først da sker der for alvor en frigivelse af ammonium. Planter
ammonium en positiv ion og har den kemiske formel NH4+) partikler. De nydannede partikler hører til de ultrafine partikler, men de ammoniumholdige partikler ender hurtigt i større partikelfraktioner. Således finder man især ammonium i fraktionen af fine partikler i luften
ammonium kan bindes til jordpartiklerne. Men hvis ammonium omdannes til luftarten kvælstof, forsvinder det fra marken. Omdannes ammonium derimod til nitrat, bevares gødningsværdien. Men hvis planterne ikke optager al nitraten, kan overskuddet let vaskes ned gennem jorden med regnvandet. Nitrat
er et blåt pigment med meget stor farvekraft, bestående af forskellige grundstoffer under betegnelsen kaliumferrocyanid. Historie Berlinerblåt blev første gang fremstillet i Berlin i 1704; det var de tidligere kendte blå pigmenter overlegent både mht. pris og tekniske egenskaber og
ammonium og nitrat. Forudsætningen for, at disse to ioner kan nå frem til grundvandet, er, at der findes hhv. reducerende og oxiderende forhold undervejs. Hvis ammonium møder oxiderende forhold, vil det blive omdannet til nitrat; kommer nitrat under reducerende forhold
ammonium (NH4+), der kan optages direkte af planterne. Problemet med ammonium (NH4+) er imidlertid, at der ved fraspaltning af brint sker en omdannelse til luftarten ammoniak (NH3), der kan fordampe og dermed gå tabt for planterne. Biogasgylle (afgasset gylle) er
ammonium udnyttes af planter. Planter kan også optage og oplagre nitrat, som reduceres til ammonium, før nitrogenet indbygges i organiske molekyler. De organiske nitrogenforbindelser nedbrydes dels i dyrenes stofskifte, dels i den mikrobielle nedbrydning af døde organismer. Et af produkterne
ammonium, nitrat og fosfat, mellem bunden og det overliggende vand ændres markant ved bioturbation. En række dyr pumper iltholdigt åndingsvand ned i deres rør og gange. Ilten trænger derved lettere ned i sedimentet, og det påvirker både kemiske og biologiske
ammonium, der af andre jordbakterier iltes til nitrit og nitrat (nitrifikation). Visse bakterier udfører en denitrifikation, hvorved nitrat omdannes til frit kvælstof, og andre en kvælstofbinding, hvorved frit kvælstof omdannes til ammonium. Se også nedbrydning og kvælstofkredsløb. Læs mere om