amøbe
Amøbe, encellet organisme af typen protozoer, se amøber.
Amøbe, encellet organisme af typen protozoer, se amøber.
Amøber, encellede organismer (protozoer) tilhørende gruppen Sarcodina. De måler fra 0,01 til 1,5 mm i diameter og kan inddeles i to grupper: nøgne amøber og amøber med skal. De fleste amøber er fritlevende og findes vidt udbredt i
amøbe, der under fugtige forhold kan omdanne sig til en sværmer. Amøberne formerer sig ved simpel celledeling. Den kønnede formering indledes ved en sammensmeltning af to amøber med efterfølgende cellekernesammensmeltning, kernefusion. Den resulterende enkernede celle er starten på plasmodiet, der
amøber, men også nogle flercellede organismer som planter og søanemoner, der formerer sig ved ukønnet formering. Når de har taget næring til sig og har nået en vis størrelse, deler de sig eller knopskyder. Arvematerialet i hver af fx to
afføring fra en person, der har amøbedysenteri. Sygdommen giver diarré, undertiden blodig, og findes i hele verden, men er mest udbredt i subtropiske og tropiske områder med dårlig hygiejne. Læs mere om infektionen i artiklen om amøber. Se også dysenteri.
amøben Malpighamoeba mellificae, som formerer sig i biernes nyrer. Trakemidesyge forårsages af miden Acarapis woodi. Den lever og formerer sig i det første par luftrør i biernes bryst. Varroasyge forårsages af miden Varroa jacobsoni. Da sygdommen er ny hos de
amøbe, af en enkelt. Enhver organisme har en artskarakteristisk form, som er bestemt af informationer, der findes i dens genetiske materiale (DNA). Organismer er funktionelle helheder, hvis dele fremtræder som nøje afstemte i forhold til hinanden. En række processer i
Cyaneller er cyanobakterier, der lever som endosymbionter i cellerne af forskellige farveløse alger samt af enkelte svampe og amøber. Cyaneller kan have reduceret cellevæg og DNA og danner derved overgang til kloroplaster, grønkorn. Læs mere i Den Store Danske cyanophora
amøber), diatomé-slam (skaller af kiselskallede encellede alger) og pteropod-slam (skaller af vingesnegle). På dybder større end ca. 4500 m findes rødt dybhavsler, som består af ler; fravær af kalkskaller fra planktoniske organismer skyldes, at havvand på disse dybder
amøber) og bacillær dysenteri (shigellose), som forårsages af stavformede, gramnegative bakterier af slægten Shigella. Infektion med Shigella sonnei medfører de mildeste sygdomstilfælde. I Danmark forekommer der ca. hundrede tilfælde om året, især hos børn. Mere alvorlige sygdomstilfælde, som navnlig forekommer