alveolarer
Alveolarer, sproglyde, der dannes med tungespidsen og/eller tungebladet mod alveolarranden, dvs. den lille hvælvede rand, der ligger lige bag fortænderne i overmunden. I dansk er t, d, n, l, s alveolarer.
Alveolarer, sproglyde, der dannes med tungespidsen og/eller tungebladet mod alveolarranden, dvs. den lille hvælvede rand, der ligger lige bag fortænderne i overmunden. I dansk er t, d, n, l, s alveolarer.
Dental, (afledn. af lat. dens 'tand'), sproglyd, der dannes med tungespidsen og/eller tungebladet mod bagsiden af fortænderne i overmunden. Dansk t, d, s, n og l kan være dentaler, men er oftest alveolarer.
eng. 'dask, let slag'), lyd, der dannes ved, at tungespidsen først bøjes opad og bagud, hvorefter den i sin nedadgående bevægelse rammer alveolarranden, fx det såkaldte "tykke l" i trøndersk norsk. Flap står i modsætning til tap. Se også alveolarer.
alveolarer, fx szyja 'hals', i østpolsk udtalt [ˈsiə] og i vestpolsk [ˈʃiə]. I de tidligere tyske landsdele, der tilfaldt Polen efter 2. Verdenskrig, er befolkningen hovedsagelig tilflyttere fra andre egne af Polen, og sproget er derfor ikke dialektpræget. Lyd og
for en lyd, der artikuleres med tungespidsen og/eller tungebladet lige bag fortænderne i overmunden på overgangen til alveolarranden. Dansk t, d, n, s, l er almindeligvis alveolære, men i visse regionalsprog forekommer postdental eller dental udtale; se alveolarer og dentaler.
alveolarer. Når tungens sider hæves og hviler mod kindtændernes inderside, dannes der en fordybning i tungebladet langs tungens midterlinje. Ved passagen gennem denne rille koncentreres luftstrømmen, og når den rammer kanten af fortænderne, dannes en kraftig, højfrekvent hvislende støj. Dansk
Tap, (eng. 'dask, banken'), lyd, der dannes ved, at tungespidsen i en opadgående bevægelse slår mod alveolarranden, jf. r-lyden i sp. pero 'men'. Tap står i modsætning til flap. Se også alveolarer.