alkymist
Alkymist, (se alkymi), guldmager.
Alkymist, (se alkymi), guldmager.
alkymister, der i Europa kendes fra 1100-t., lærte deres kunst fra araberne i Spanien og Syditalien, som igen havde overtaget den fra grækerne, der havde udviklet alkymien på egyptisk grund i 300-t. f.Kr. Således strækker alkymien sine rødder
alkymist, som levede i 1500-tallet. Han skrev en autobiografi, som udkom i 1583, med en omtale af sine mange rejser og de mange forsøg, han havde set. Bogen, der kendes i latinske, tyske, franske og engelske udgaver, giver et
alkymist, som skal have været i stand til at omdanne uædelt metal til guld under benyttelse af destillation, sublimation, kalcinering, opløsning, udfældning og koagulering. Nogle alkymister mener, at han levede i 1400-t., andre henviser ham til 1700-t. Nutidens
alkymist. Efter uddannelse i Berlin som apoteker var Johann Friedrich Böttger aktiv som alkymist, fra 1701 hos den sachsiske kurfyrste August der Starke, som holdt ham i fangenskab. Under forsøg med porcelænsfremstilling nåede Böttger sammen med fysikeren E.W. von Tschirnhaus
alkymist, healer og filosof, kom på Mores anmodning til Cambridge. More blev betaget af ham og foreslog, at han besøgte Conway på Ragley Hall, hvor hun boede med sin mand Lord Conway. I første omgang var Mores tanke, at Van
alkymisten Erik Lange; på dansk blev den første originale heroide skrevet af Charlotta Dorothea Biehl i 1775 (Brev fra Waldborg Immers Datter til hendes Veninde om Agnete og Havmanden). Selvbiografiske levnedsskildringer indlagt i en legitimerende brevramme er fx Holbergs tre
alkymist, astronom og magiker. Siden har Faustskikkelsen og Faustmotivet været genstand for utallige tolkninger i lyrik, prosa, opera, skuespil og musik. Den mest berømte version af fortællingen er Johann Wolfgang von Goethes Faust. Den tidligste Faust-skikkelse Den første nedskrevne
alkymisten H. Brand et epokegørende forsøg, idet han fremstillede et tilsyneladende selvlysende stof af inddampet urin. Tilstedeværelsen af fosfor i planteriget blev påvist af Bernhard Albinus (1653-1721) i 1688, og i årene 1769-70 påviste de svenske kemikere J.G
alkymist og læge. Han var søn af Jan Baptista van Helmont. Han blev undervist af faderen og blev tidligt indviet i hans mystiske filosofi. Han tilsluttede sig faderens paracelsistiske vitalisme. I 1640’erne udgav han faderens pionerarbejde om kemi, som