alkoholgæring
Alkoholgæring, nedbrydning af glukose til kuldioxid og ethanol (alkohol), se fermentering.
Alkoholgæring, nedbrydning af glukose til kuldioxid og ethanol (alkohol), se fermentering.
alkoholgæring, mælkesyregæring, eddikegæring og smørsyregæring og kunne påvise, at hver type skyldtes dens særlige art mikroorganisme. Han fandt også, at mikroorganismerne reproducerer sig selv i forbindelse med gæringen. Dette havde andre forskere også fundet 20 år tidligere for alkoholgæringens vedkommende
alkoholgæring. I 1912 blev Arthur Harden den første professor i biokemi i London. Hans undersøgelser kan ses som en videreførelse af E. Buchners arbejde. Arthur Hardens måske vigtigste opdagelse var, at gæringsprocessens hastighed vokser, når der tilsættes fosfat; i dag
alkoholgæring ikke skyldes gærsvampene selv, men forskellige enzymer, der findes i gærsvampe. Fra gærsvampene isolerede han ekstraktet zymase, hvis sammensætning er meget kompliceret, og som han benyttede til den såkaldte cellefri gæring. Buchners forskning danner grundlaget for den moderne enzymkemi
alkoholgæring omdannes pyruvat til CO2 og acetaldehyd, som reduceres til ætanol ved en kobling til NADH (se også alkohol). Ved mælkesyrefermentering bliver pyruvat direkte reduceret til mælkesyre ved en ettrins reaktion koblet til NADH. Mælkesyrefermentering indgår fx i syrning af