alkalinitet
Alkalinitet er et mål for vands indhold af basiske ioner, der kan neutraliseres af brintioner; hermed er det et udtryk for stødpudevirkningen over for syre, fx sur nedbør. Bruges i vandanalyse af fx grundvand, ferskvand og havvand.
Alkalinitet er et mål for vands indhold af basiske ioner, der kan neutraliseres af brintioner; hermed er det et udtryk for stødpudevirkningen over for syre, fx sur nedbør. Bruges i vandanalyse af fx grundvand, ferskvand og havvand.
alkalinitet. Alkaline bjergarter har et højere indhold af Na2O + K2O end andre magmabjergarter og specielt mere, end der kan bindes i de almindeligste Na-K-holdige mineraler, feldspatterne. Hvis bjergarten har underskud af SiO2 i forhold til feldspats sammensætning, dannes
Kalk-alkalin magmaserie, (2. led alkalin, se alkalinitet), den association af magmabjergarter, der er knyttet til de pladegrænser, der betegnes subduktionszoner. Vigtige vulkanske bjergarter er andesit og dacit, den vigtigste plutoniske bjergart er granodiorit. Se bjergarter.
bjergarter, (1. ord af per- og alkalin, se alkalinitet), magmabjergarter, der har overskud af natrium og kalium i forhold til aluminium, hvilket ytrer sig i forekomsten af alkalirige pyroxen- og amfibol-mineraler som fx ægirin og arfvedsonit. Se bjergarter (klassifikation).
alkalinitet, indhold af partikler, levende organismer som fx bakterier, eller opløste kemiske stoffer. I søer, vandløb og havområder måles bl.a. indholdet af kvælstof- og fosforforbindelser, der er næringsstoffer for planktonalger og vandplanter, og som kan være årsag til eutrofiering. Organisk