algebra
er en gren af matematikken og kaldes også bogstavregning. De primære begreber i bogstavregning er addition og multiplikation: Med udgangspunkt i to tal \(a\) og \(b\) kan vi danne to nye tal, summen \(a+b\) og produktet \(a\cdot b
er en gren af matematikken og kaldes også bogstavregning. De primære begreber i bogstavregning er addition og multiplikation: Med udgangspunkt i to tal \(a\) og \(b\) kan vi danne to nye tal, summen \(a+b\) og produktet \(a\cdot b
algebra, oprindelig betegnelse for boolesk algebra, hvori sætninger fremstilles som ligninger. Idéen er at lade variable, x, y, z, ..., betegne sætninger, og de algebraiske operationer + og ∙ betegne de logiske konnektiver "eller" og "og". Således står x+y for sætningen "x
algebra, og derfor indgår emnet i dag i al indledende matematikundervisning på universitetsniveau. Det grundlæggende begreb i lineær algebra er et vektorrum \(V\), fx talrummet \(\mathbb{R}^n\) eller vektorrummet af alle reelle funktioner på et interval \(I\). I lineær
den logiske addition. I hans algebra svarer 'xy' til konjunktionen 'x og y' (logisk multiplikation) og 'x+y' til den eksklusive disjunktion 'x eller y, men ikke begge' (logisk addition). Se logisk algebra. Læs mere i Den Store Danske logik
algebra er en af matematikkens nyere grene, der blev udviklet omkring 1950 med udgangspunkt i algebraisk topologi. Homologisk algebra giver en samlet behandling af dele af matematiske emneområder, der tidligere var blevet opfattet som forskellige og derfor behandlet hver for
algebra er en algebraisk struktur, hvori multiplikationen ikke er associativ, men i stedet antages at opfylde alternative betingelser. For to elementer \(a,b\) i en Lie-algebra betegnes produktet sædvanligvis \([a,b]\). Betingelserne kan udtrykkes ved ligningerne \([a,[b,c
Sigma-algebra er i matematik et specielt system af delmængder af en grundmængde, som spiller en vigtig rolle i målteori. I sandsynlighedsregning udgør mængden af hændelser i et givet udfaldsrum en sigma-algebra.
algebra, talteori, geometri og topologi. Han var professor i algebra og geometri ved Collège de France fra 1956 til 1994, og han har skrevet flere meget indflydelsesrige lærebøger inden for disse felter. For sin forskning inden for algebraisk topologi og
algebra og trigonometri samt til de græske geometriske og talteoretiske klassikere (se middelalderen (matematik)), og fra ca. 1500 begyndte de at bidrage med selvstændige resultater. Fra dette tidspunkt og til ca. 1940 var Europa centrum for den matematiske udvikling. Renæssancen
faktisk har farven hvid. For mange sprogfilosoffer er det et nødvendigt krav, at deres teori skal kunne redegøre for gyldigheden af disse T-sætninger. Læs mere i Den Store Danske logik logisk positivisme logisk algebra algebra modelteori World Logic Day