alfastråler
Alfastråler, udsendelse af alfapartikler fra atomkerner, se alfastråling.
Alfastråler, udsendelse af alfapartikler fra atomkerner, se alfastråling.
alfastråler består af heliumioner. Sammen med Frederick Soddy påviste han i 1902, at radioaktive stoffer spontant omdannes til andre grundstoffer, og at det sker med en bestemt halveringstid i overensstemmelse med den radioaktive henfaldslov (se radioaktivitet). Ernest Rutherford satte sin
alfastråler kunne reagere med kvælstofkerner (N) i luftens molekyler og danne ilt (O) plus en proton (H): 42He + 147N → 178O + 11H. I nyere tid udnyttes fusionsreaktioner til kunstig fremstilling af nye grundstoffer. Fx kan kerner af grundstof 102, nobelium (No
alfastrålers rækkevidde. I 1931 indledte hun det samarbejde med sin mand, Frédéric Joliot, som førte til deres fælles Nobelpris i 1935 for deres opdagelse af induceret radioaktivitet. I 1936 var Irène Joliot-Curie en kort tid medlem af Léon Blums
alfastrålers rækkevidde. Senere undersøgte han røntgen- og gammastråling og viste eksperimentelt, at strålingen har visse partikelegenskaber. I 1912 blev røntgenstrålingens bølgenatur endegyldigt fastslået af Max von Laue o.a., og Bragg tog nu fat på at udforske røntgendiffraktion i krystaller. I