alemannisk
Alemannisk, (se alemanner), vedr. alemanner.
Alemannisk, (se alemanner), vedr. alemanner.
alemannisk dialekt; se tysk. Fransk er første fremmedsprog. Forfatning Liechtenstein er et konstitutionelt arveligt monarki på mandssiden. Ifølge forfatningen, som er fra 1921 med ændringer i 1969 og 1984, er den regerende fyrste ansvarlig for udenrigspolitikken og deler den lovgivende
alemanniske dialekter, der tales af ca. 4,2 mio. i den tysktalende del af Schweiz. Anvendelse Schweizertysk bruges i uformelle samtalesituationer, men også stadig hyppigere på skrift, ved officielle lejligheder og i medierne. Fx er en del tv-reklamer, mange
Under Chlothar 2. i beg. af 600-t. udstedtes en selvstændig alemannisk lovgivning. I middelalderen blev alemannernes land til hertugdømmet Schwaben. Alemannernes betydning i denne formative periode af Europas historie kan fx ses af den franske betegnelse for Tyskland, Allemagne.
alemanniske) almue. Johann Peter Hebel fik en teologisk uddannelse i Tyskland, en karriere i skole og kirke og døde som den øverste evangeliskgejstlige (prælat) og medlem af Landdagen i Baden. Hebel skildrer i sine Allemannische Gedichte (1803) på sin barndoms
hjemkaldt, og Narses overtog 551 kommandoen og knuste ostrogoternes modstand. 553-554 slog han en frankisk-alemannisk invasion af Italien tilbage. Under Justinian 1.s efterfølger, Justin 2. (d. 578), blev Narses i 567 afsat fra sin kommando i Italien.
ca. 719 grundlagde den alemanniske munk Otmar (689-759) et kloster, der i 747 antog Benediktinerreglen. Klostret udviklede sig snart til et kulturelt og åndeligt centrum, og et scriptorium anlagdes; det blev i 800-tallet især berømt for sit bogmaleri.
alemanniske sprogområde, som i folkevandringstiden var blevet erobret af de germanske sveber (heraf Schwaben) og alemannere. Territoriet omfattede det tysksprogede Schweiz, Alsace, det sydlige Baden, Württemberg, dele af Bayern, Liechtenstein samt Vorarlberg. Efter Karolingerrigets fald samledes Schwaben i 917 som
alemannisk. Hertil kommer de tyske dialekter elsassisk, der tales i Alsace, hvor nationalsproget er fransk, og bayersk i Sydtyrol, hvor det er italiensk. Se også schweizertysk. Tysktalende befolkningsgrupper findes herudover bl.a. i Danmark (ca. 20.000), i Belgien (ca. 120.000), i
alemannisk (se schweizertysk). Udtalens bayerske præg er især efter 1945 omfattet af national identitetsfølelse. Ordforrådet indeholder en del afvigelser fra tysk i Tyskland og Schweiz, såkaldte austriacismer, der dels stammer fra bayersk dialekt, dels fra sprog som tjekkisk, ungarsk og