aleatorisk
Aleatorisk, (af lat. aleatorius), tilfældig; bestemt af tilfældigheder.
Aleatorisk, (af lat. aleatorius), tilfældig; bestemt af tilfældigheder.
Aleatorisk musik, (se aleatorisk), musik, hvor tilfældighed spiller en større el. mindre rolle, både ved kompositionen og i udførelsen.
til den eller de udøvende, således at hver enkelt opførelse bliver unik. Princippet blev introduceret i 1950'erne af bl.a. John Cage og Pierre Boulez. I 1961 skabte Witold Lutoslawski en særlig form for styret tilfældighed, der benævnes aleatorisk kontrapunkt.
han som en af de første kombinerede med traditionelle instrumenter. Bruno Madernas stykker benytter serielle og aleatoriske midler og kendetegnes ved et klangskønt, til tider næsten musikantisk, italiensk tonefald. Som dirigent var han særlig anerkendt som fortolker af ny musik.
for 15 instrumenter, 1954-55) og aleatorisk musik (fx operaen Votre Faust, 1969). Aleatorikkens forening af styring og frihed så han som en model for et utopisk samfund. I sin senere musik søger han at forene forskellige musikalske genrer og traditioner.
i 1950'erne. Rudolf Kelterborns musik, bl.a. operaen Ein Engel kommt nach Babylon (1977, tekst af Friedrich Dürrenmatt), benytter serielle og aleatoriske principper, men lægger hovedvægten på et malerisk, til tider fantastisk udtryk. Læs mere i Den Store Danske Schweiz' musik
aleatoriske kontrapunkt, men uden at selve værket som begreb på noget tidspunkt anfægtedes. Sammen med Krzysztof Penderecki var han en hovedrepræsentant for den frodige polske skole, der opstod i direkte forlængelse af det kulturelle tøbrud i Polen i 1956. Hans
(Dansk Biografisk Leksikon)
aleatoriske principper fandt anvendelse i dette eksperimenterende tiår. Udviklingen af strukturerede rækkeforløb præger de fleste værker fra denne periode, men først med Rejse ind i den gyldne skærm for kammerorkester, 1968 og med 2. Symfoni træder den kromatiske urække frem