albueskæl
Albueskæl er en havlevende (marin) forgællesnegl med hueformet skal. Den kan blive op til 7 cm lang og lever på sten i tidevandszonen. Albueskæl kan spises rå eller kogt, men dens ubetydelige smag og beskedne størrelse gør den ikke værd
Albueskæl er en havlevende (marin) forgællesnegl med hueformet skal. Den kan blive op til 7 cm lang og lever på sten i tidevandszonen. Albueskæl kan spises rå eller kogt, men dens ubetydelige smag og beskedne størrelse gør den ikke værd
albueskæl og abalone, har ikke noget skallåg. Forgællesneglenes skaller ("konkylier") har i århundreder været genstand for interesse hos samlere. Især de sjældne arter er eftertragtede, og en del er nu så udryddelsestruede, at de er fredede, og der er forbud
albueskæl og andre dyr, opskyl på kysten, ådsler, fugleæg og ikke mindst spildt føde til pingvinunger, som skedenæbbene ved pludselige fremstød gerne selv sørger for bliver spildt. Reden anbringes skjult, fx i en klippesprække, og magerne ruger i fællesskab de
albueskæl) har en flad, hueformet skal og er de mest primitive af de nulevende snegle. Gruppen er næsten ukendt som fossiler, men de ældste fund er fra Silur. Skadedyr Agersnegle (Deroceras agreste, D. reticulatum) kan optræde som skadedyr på planter
albueskæl. Inde i landet kan strandskader også tage regnorme og lignende på græssede enge. Strandskader kan være ganske støjende. I yngletiden danner de par og hævder territorium, og æggene (2-4 afhængigt af arten) ruges af begge mager. Ungerne er
(Trap Færøerne)
albueskæl (Patella vulgata) samt ungefødende strandsnegl (Littorina saxatilis) og butspiret strandsnegl (Littorina obtusata), hvor sidstnævnte dog kun optræder i mere beskyttede områder. Inde i fjordene, hvor vandet ofte er lidt ferskere, kendetegnes tidevandszonen ofte af banker af blåmuslinger (Mytilus edulis