aktiveringssystem
Aktiveringssystem, struktur i hjernen, som indgår i styring af den vågne tilstand, bevidsthed og opmærksomhed; se hhv. retikulære aktiveringssystem og motivation.
Aktiveringssystem, struktur i hjernen, som indgår i styring af den vågne tilstand, bevidsthed og opmærksomhed; se hhv. retikulære aktiveringssystem og motivation.
aktiveringssystem, RAS, fællesbetegnelse for strukturer i hjernestammen og midthjernen, som indgår i styring af årvågenhed og bevidsthedstilstande. Betegnelsen er ved at gå ud af brug, og i stedet søger man at karakterisere de specifikke cellegrupper og de signalstoffer, som påvirker
aktiveringssystem (RAS). Herved igangsættes hos personen eller dyret en undersøgende adfærd, hvis denne ikke hæmmes af andre motiver som fx frygt. Teorien er fremlagt i bogen Conflict, Arousal and Curiosity (1960). I senere værker har Berlyne beskæftiget sig meget med
aktiveringssystemets komponenter og deres betydning for spredningen af kræftsvulster. Keld Danø påviste i 1973 som den første den aktive pumpemekanisme, hvormed nogle kræftceller kan undgå virkningen af celledræbende lægemidler ved at udskille dem. Keld Danø ledede i perioden 1983 til
aktiveringssystemer som kontrollerede eller selvvirkende miner. Kontrollerede miner kan aktiveres pr. fjernstyring. Selvvirkende miner er unddraget kontrol efter lægning. De kategoriseres efter deres tændsystemer som kontaktminer eller afstandsminer (se også akustisk mine, kombinationsmine, magnetisk mine og trykmine). Søminer kan anvendes
aktiveringssystem, som har betydning for et stort antal grundlæggende reguleringer fx bevidsthed, vejrtrækning og hjerteaktivitet, men også vågen-søvn-reguleringen. Vågen-søvn-reguleringen kaldes også homeostatiske proces eller proces S og indgår sammen med døgnrytmeregulering, som også kaldes den circadiane