agitatorisk
Agitatorisk er et latinsk ord for ophidsende.
Agitatorisk er et latinsk ord for ophidsende.
agitatorisk tendens og opdeles undertiden i socialdemokratiske, kommunistiske og anarkistiske grene. Dansk arbejderlitteratur tegnes af navne som Martin Andersen Nexø, Hans Kirk, Nils Nilsson og John Nehm. Kvindelige forfattere er i den hjemlige litteraturhistorieskrivning om traditionen før 1970 underrepræsenterede. Hovedspor
agitatorisk journalistik og udvidede det almene nyhedsstof. Denne linje gav stor fremgang, således at bladet i århundredets første tiår var landets største. Fra og med F.J. Borgbjergs redaktørtid 1911-24 hæmmedes bladet imidlertid af taktiske hensyn, betinget af Socialdemokratiets vej
slået sammen med Morgenposten, der udkom 1844-72. I hele sin levetid havde Almuevennen stor agitatorisk vægt som organ for J.A. Hansens politik, men oplaget var beskedent (ikke over 950 abonnenter). Blandt medarbejderne var husmandsagitatoren Peder Hansen Lundby (1801-54).
agitatorisk-formidlende art. En del udkom som egentlige bøger, men han stod også bag mange småskrifter og brochurer. Navnet Parmentier er knyttet til et antal franske retter med kartofler, heriblandt pommes parmentier, ovnstegte kartoffeltern; hachis parmentier, en kødret med ost
agitatoriske og legitimerende funktion blev tillagt stor værdi. Sidstnævnte hensyn har dog ofte resulteret i en ukritisk og selvbekræftende historieskrivning. Før 1960 udøvedes arbejderhistorie først og fremmest af bevægelsens egne, ofte ikke-faglærte historikere eller sympatisører, mens den kun sjældent
men siden blev aktiviteterne af agitatorisk art, fx afholdelse af 1. maj-arrangementer. Ved reorganisering af arbejderbevægelsens organisationsstruktur blev Arbejdernes Fællesorganisationerne nedlagt, og deres arbejde overgik til lokale LO-sektioner (i dag FH). Læs mere i Den Store Danske fagbevægelsen
agitatorisk, dels et kulturelt opdragende sigte og beskæftigede sig i dramatisk form med spørgsmål af særlig interesse for arbejderbevægelsen. Ligesom hos de tyske og sovjetiske forbilleder var det oftest amatørteater, i enkelte tilfælde med nogle få professionelle involveret. Arbejderteater var
agitatorisk styrke og stor polemisk kraft Bondevennernes program: En udjævning af klasseforskellene i det norske samfund med skarp brod mod embedsmandsvældet og "pengearistokratiet", en udvidelse af valgretten samt først og fremmest "sparsommelighed i statshusholdningen", der blev organisationens slagord. Embedernes antal
agitatorisk velegnet modstilling mellem partier, der støttede arbejderklassen (socialistiske partier), og partier, der støttede borgerskabet (borgerlige partier). Denne modstilling blev efterhånden bredt accepteret i den daglige sprogbrug. Bortset fra modstanden mod socialismen er de borgerlige partier i øvrigt meget forskellige