aftaleret
Aftaleret, tjenestemandsorganisationernes ret til at indgå aftaler med staten om løn m.v., se forhandlingsret.
Aftaleret, tjenestemandsorganisationernes ret til at indgå aftaler med staten om løn m.v., se forhandlingsret.
aftaleret skulle udøves gennem centralorganisationer bestående af de enkelte tjenestemandsorganisationer. Disse omfatter en del meget små organisationer, men centraliseringen af forhandlingsretten sikrer, at ingen af organisationerne kan holde sig uden for de aftaler, som centralorganisationerne indgår. Der har gennem årene
aftaleret, men fungerede som serviceorganisation. Rådet var ofte kontaktled til det politiske apparat og til offentligheden. Partipolitisk var FTF ubundet, men var siden 1974 medlem af Frie Faglige Internationale (fra 2006 International Trade Union Confederation, ITUC). Medlemstilgangen siden starten afspejlede
aftaleret mellem virksomheder. I stedet skulle staten have tillid til, at der ville dannede sig ”en spontan orden” på markedet, hvis det blev overladt til sig selv. Således som det fx blev påstået af Friedrich von Hayek, som opfandt begrebet
Pacta sunt servanda er et grundlæggende juridisk princip indenfor aftaleret, civilret og international ret om, at aftaler skal overholdes. Læs mere i Den Store Danske aftale
aftaleret vil sådanne aftalevilkår som udgangspunkt kun forpligte køberen, hvis denne inden aftalens indgåelse var bekendt med dem eller burde være det. Om vilkårene forpligter, kommer dermed bl.a. til at bero på deres indhold; sædvanlige aftalevilkår vil oftere end mere
aftaleret for sine medlemmer i forhold til staten. De tjenestemandsansattes løn- og arbejdsvilkår blev fastsat gennem regulativer udstedt af Finansministeriet. I løbet af 1950'erne opnåede COII dog en de facto-forhandlingsret for sine medlemsorganisationer, og i dag varetager COII
aftaleret bygger på begge teorier. Et løfte, der er afgivet ved en fejl, forpligter således løftegiveren, medmindre løftemodtageren burde have indset fejlen, jf. Aftaleloven § 32, stk. 1. Indtræder der forvanskning undervejs fra løftegiver til løftemodtager, fx fordi et bud gengiver