adenokarcinom
Adenokarcinom, ondartet svulst, udgået fra kirtel eller med kirtelagtig opbygning. Se også kræft.
Adenokarcinom, ondartet svulst, udgået fra kirtel eller med kirtelagtig opbygning. Se også kræft.
adenokarcinom, brystkræftsvulster. De er dårligt afgrænsede, og de fleste er hårde på grund af en rigelig bindevævskomponent. Brystkræft kan brede sig i legemet ad forskellige veje: direkte til huden eller brystvæggen, med lymfen gennem lymfekarrene til armhulens lymfeknuder eller med
adenokarcinomer). De hyppigste former er polypper; er de små, er de sædvanligvis godartede og kan fjernes i forbindelse med kikkertundersøgelse af endetarmen (rektoskopi). Større polypper kan udvikle sig til kræftsvulster. Kræftsvulsterne kan vokse ind i det omgivende væv og i
adenokarcinom og storcellet karcinom. Mikroskopisk bestemmelse af typen har betydning for valg af behandling og udsigt til helbredelse. Pladeepithelkarcinomet er det hyppigst forekommende og den type, som især er forbundet med cigaretrygning. Det breder sig først til lymfeknuder omkring hovedbronkierne
adenokarcinom. Kræftcellerne spreder sig oft i store dele af mavesækken, hvilket betegnes som diffust spredende signetringscellekarcinom (linitis plastica). Sygdommen kan derudover sprede sig (metastasere) til de nærliggende lymfeknuder og til organer, fx leveren, lungerne, æggestokkene eller knoglerne. Kræften kan også
adenokarcinomer (se kræft). Kræftvævet opstår oftest i den bageste del og er uskarpt afgrænset og meget hårdt. Ganske små kræftområder er meget hyppigt forekommende hos ældre mænd. Oftest vokser de meget langsomt og når ikke at medføre symptomgivende kræftsygdom. Aktiv
adenokarcinom opstået i tarmens slimhinde, hyppigst i en polyp. I sygdommens tidlige stadium er der ingen eller få, ukarakteristiske symptomer, som er vanskelige at skelne fra fx colon irritabile eller divertikelsygdom. Hvis svulsten sidder i tyktarmens højre side (colon ascendens
adenokarcinomer, maligne lymfomer, som oftest led i en mere vidtspredt sygdom, og karcinoide eller andre hormonproducerende svulster. Metastaser er langt hyppigere end primære svulster. Diagnosen kan i mange tilfælde stilles ved røntgenundersøgelse, ultralydundersøgelse eller CT-scanning. Behandlingen er kirurgisk med