accent – tegn
En accent er et tegn, der kan hjælpe til at skelne mellem forskellige udtaler af et bogstav, fx accent aigu (´), grave (`) og cirkumfleks (^). Læs mere i Den Store Danske diakritiske tegn
En accent er et tegn, der kan hjælpe til at skelne mellem forskellige udtaler af et bogstav, fx accent aigu (´), grave (`) og cirkumfleks (^). Læs mere i Den Store Danske diakritiske tegn
Accent er inden for musik en uventet fremhævelse af en enkelt tone (dynamisk accent). Med tegnet > fremhæves de markerede toner (Stravinsky Le sacre du printemps). Læs mere i Den Store Danske klassisk musik
accent samt stød. Dynamisk accent, tryk, fremhæver nogle stavelser i forhold til andre og kaldes derfor også kulminativ accent. Man kan skelne mellem forskellige grader af tryk, fx hoved-, bi- og svagtryk. Fx har franskbrødet hovedtryk på første, bitryk på
accent 1), mens gamle to- og flerstavelsesord har faldende-stigende tone (accent 2), fx [hu:s], udtalt med accent 1 'hus' og med accent 2 'huse'. Der er altså lighed mellem østslesvigsk og svensk/norsk, især i svensk/norske dialekter med absolut
Accent (anden udtale), afvigende udtale af sprog, som man finder hos personer, der har et andet sprog som modersmål. Accenten skyldes karakteriske træk i udtalen, der oftest er overført fra personens eget modersmål. For en voksen sprogbruger kan det være
Når sådanne ord indgår som dele af andre ord eller ordformer, kan man ligeledes bruge aigu: entréen, entrédør; idéen, idémæssig, idérigdom. Brug af accent aigu er altid frivillig i danske tekster. Læs mere i Den Store Danske accent diakritiske tegn
Cirkumfleks er accenttegnet ^ over vokal, fx ê. I dansk bruges det især ved gengivelse af ord fra visse fremmedsprog. Læs mere i Den Store Danske accent diakritiske tegn
accent (oxeia: ά) angiver en stigende tone en gravis (bareia: ὰ) angiver, at en forventet akut accent bortfalder en cirkumfleks (perispomene: ᾶ) angiver en først stigende og derpå faldende tone på samme stavelse. Udviklingen i græsk fonologi har siden betydet
Dynamisk accent, (se dynamisk), inden for fonetik trykaccent; forstærket udtale af en stavelse.
accenter. Samme tendens udviser børneremser og politiske slagsange. I dramatiske eller episke versmål finder man derimod ofte lidt længere slagrækker, som det er tilfældet i blankvers eller heksameter. Disse større rækker (med fem eller seks accenter) bruges også i lyrikken