absurdist
Absurdist er et latinsk ord for en, som dyrker absurdismen.
Absurdist er et latinsk ord for en, som dyrker absurdismen.
absurdister var Ionesco, hvis "antidrama"La cantatrice chauve (Den skaldede sangerinde) blev uropført i Paris 1950, og Samuel Beckett, som havde urpremiere på En attendant Godot (Vi venter på Godot) i 1953. I Østeuropa havde absurd teater en særlig appel
vilkår. Albee er blevet forstået som absurdist (Zoo Story) og som en moderne efterfølger af Ibsen- og (især) Strindbergtraditionen (Who's Afraid of Virginia Woolf? har klar reference til Dödsdansen). Den overvejende del af Albees produktion er opført i Danmark.
absurdister, fx Eugène Ionesco. Med teatret opnåede han fra 1946 sin egentlige succes. En skuespiltitel, La Fête noire (1948, 'Den sorte fest'), udtrykker den gennemgående dobbelthed. Radioteatret opførte i 1960'erne fem af hans skuespil, hvoraf Prinsesse Alarica (Le Mal
absurdisten Arthur Adamov og egne tekster. Han havde frem til 1980'erne stor indflydelse på fransk teaters udvikling. Fra midten af 1980'erne begyndte han, der har spillet en del filmroller, også som instruktør at koncentrere sig om billedmedierne og
absurdister (ireren Samuel Beckett og rumæneren Eugène Ionesco), dels gennem en ny britisk dramatikerbølge, de "vrede unge mænd" (John Osborne, Arnold Wesker, Edward Bond) med en socialt engageret dramatik og med Harold Pinter som en slags bindeled mellem det sociale
absurdister, og internationalt kendte instruktører som Jean-Louis Barrault, Luca Ronconi og Giorgio Strehler gæstede Wien. I slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne bidrog europæiske og amerikanske teatergruppers deltagelse i Wiener Festwochen til et brud med det
(Gyldendals Teaterleksikon)
absurdister og Brecht forudsatte i spillestil, kom i en vis konflikt med den naturalistiske skoling. På de intimscener, der opstod med Fiolteatret som det første i 1962, og Svalegangen i Århus året efter som det næste, dominerede den absurde retning
(Gyldendals Teaterleksikon)
absurdister der inspireret af Beckett og Ionesco hudfletter efterkrigstidens USA med skarp satire og forhåner de amerikanske mytedannelser og familieværdier, hvilket bandlyste ham fra hjemlandets scener. Hans første stykker blev uropført i Berlin, The Zoo Story på Schiller Theater 1959 (Zoo
(Gyldendals Teaterleksikon)
absurdister, absurdistiske osv. Opslagsordet forkortes i brødteksten med store bogstaver, fx Børn på scenen = BPS, Bang-Hansen, Kjetil = B-H Øvrige oplysninger Roller i: et udvalg af en skuespillers præstationer. Iscenesæt.: et udvalg af en instruktørs opsætninger. Værker: et udvalg