absurd
Absurd betyder 'uden mening' eller fornuftsstridig.
Absurd betyder 'uden mening' eller fornuftsstridig.
absurde teater den betydeligste udfordring for den dominerende realisme i 1950'ernes og 1960'ernes Europa og USA. Absurd teater dækker over et bredt spektrum, fra en art brudt realisme (Harold Pinter) til det næsten surrealistisk fabulerende (Ionesco). Scenisk er
absurde, det selvmodsigende eller det meningsløse. Begrebet spiller en central rolle i den moderne eksistensfilosofi. For Søren Kierkegaard betegner det absurde det paradoks, at Gud i skikkelse af Jesus Kristus er blevet menneske og derved er trådt ind i tiden
absurde teater og inspireret af bl.a. Samuel Beckett skabte Pinter et eget dramatisk univers, et teatralsk rum, der i bogstaveligste forstand definerer det absurde menneskes grundvilkår. Debutstykket fra 1957 hedder netop The Room, og også i The Dumb Waiter (1957, dansk
Absurd teater Det var som forfatter af "absurd teater", at Eugène Ionesco slog igennem i 1950'erne, først med La Cantatrice chauve (1950, Den skaldede sangerinde, Riddersalen 1961), senere med Les Chaises (1952, Stolene, Aarhus Teater 1960) og La Leçon
absurde Algeriets historie Eksterne links Nobelkomitéens begrundelse Litteratur Boisen, Jørn (2005). Albert Camus. En introduktion. København: Gyldendal. Lévi-Valensi, Jacqueline. CAMUS, Albert. Encyclopædia Universalis. Elektronisk udgave. Lund, Hans Peter (2017). Camus – au-delà de l'absurde. København: Det Kongelige Danske
Absurd teater Meget ændredes dog med Jean Genets stykker (Les Paravents, 1961), hvor der fokuseredes på iscenesættelse og instruktion, og Eugène Ionescos absurde teater boltrer sig i sproglige gags (La Leçon, 1951). Fraværet af eksplicit mening og idéer betød en
absurde skuespil Vi venter på Godot. Beckett blev i 1969 tildelt Nobelprisen i litteratur, men lod sig repræsentere i Stokholm af sin ven og forlægger Jérôme Lindon fra Éditions de Minuit. Becketts første litterære inspiration var James Joyce, som han
Absurde; thi menneskelig Beregning kunde der ikke være Tale om, og det var jo det Absurde, at Gud, som fordrede det af ham, i næste Øieblik skulde tilbagekalde Fordringen". Troen er hverken en æstetisk rørelse eller en etisk norm; den
absurde eller symbolske navne som Djap, Tvis, Half, Locke skjuler absurd-komisk fraværet af mening med fikse idéer, tvangshandlinger og maniske gøremål. Kun få af dem evner at tage absurditeten på sig som personen Jes (eng. 'ja') eller Patienten, der