abstrakt videnskab
Abstrakt videnskab, (se abstrakt), videnskab, der beskæftiger sig med begreber, ikke med ting (matematik, logik o.l.).
Abstrakt videnskab, (se abstrakt), videnskab, der beskæftiger sig med begreber, ikke med ting (matematik, logik o.l.).
videnskaber. I De nostri temporis studiorum ratione (1709, dansk Vor tids studiemetode, 1998) angreb Vico Descartes' erkendelsesteori og metodologi, navnlig i dens pædagogiske form: At undervise børn og unge i abstrakte videnskaber og kritisk tænkning er en fejltagelse, idet såvel
videnskab om abstrakte strukturer. Denne udvikling har været drevet dels af selve ønsket om abstraktion og generalisering, dels af forsøg på at løse forskellige problemer både af ren matematisk natur og problemer, der er opstået ved matematisk beskrivelse af naturen
abstrakt teoretisk videnskab, som benyttede deduktion baseret på et lille antal grundlæggende kendsgerninger. Senior er mest kendt for sit syn på kapitalrenten som en belønning for det forbrugsafsavn, kapitalejeren må lide for at stille sin kapital til rådighed for produktionen
videnskab tager udgangspunkt i abstrakte antagelser om aktører, der er individuelt nyttemaksimeret orienterede, påviser den økonomiske sociologi, hvordan økonomisk adfærd også i høj grad er påvirket af institutionelle forhold og sociale normer. Økonomisk sociologi beskæftiger sig især med forhold på
videnskabelige metode, som angår det abstrakte og statiske. I Essai sur les données immédiates de la conscience (1889, da.1917; Det umiddelbare i bevidstheden, 1980) fremhæver Bergson bevidsthedens tidslighed eller "varen". Bevidstheden består ikke af adskilte tilstande, men har karakter af
videnskabens og filosofiens historie. Hans arbejdsmåde var udtryk for en typisk postmoderne indstilling: Der findes ikke noget privilegeret sprog eller synspunkt; filosoffen må derfor bevæge sig "nomadeagtigt" imellem forskellige videnskaber og genrer. Michel Serres interesserede sig specielt for sammenhængen mellem sansning, kropslig erfaring og erkendelsen af abstrakte
videnskab", der bygger på direkte sanseerfaringer og foretager klassifikation med brug af meget konkrete analogier (se primitiv klassifikation): I moderne samfund er den blot trængt i baggrunden af en videnskab, der søger mere almene lovmæssigheder vha. abstrakte begreber. Der er
videnskab om sproget handler ifølge dette tankesæt om det abstrakte sprogsystem, der findes bag de ofte fragmentariske, modsigelsesfulde og mangelfulde data, som er det umiddelbart iagttagelige. En sprogteori er for denne betragtning således en teori om sproget som immanent (selvstændigt
abstrakte spekulationer. Naturvidenskabelige resultater blev længe, også efter den moderne eksperimenterende videnskabs gennembrud, præsenteret som bidrag til naturfilosofien, jf. titlen på Isaac Newtons hovedværk, Philosophia naturalis principia mathematica (1687). I løbet af 1700-tallet løsrev naturvidenskaberne sig dog stort set