Zürichsee
Zürichsee, en af Schweiz' største søer, som udfylder tungebækkenet SØ for Zürich; 88,1 km2. Søen ligger i 406 m højde, er 40 km lang, 4 km bred og indtil 143 m dyb. En morænevold med vej- og jernbaneforbindelse adskiller
Zürichsee, en af Schweiz' største søer, som udfylder tungebækkenet SØ for Zürich; 88,1 km2. Søen ligger i 406 m højde, er 40 km lang, 4 km bred og indtil 143 m dyb. En morænevold med vej- og jernbaneforbindelse adskiller
Zürichsee og grænsen til Tyskland; 1729 km2, 1,39 mio. indb (2011). Her bor 1/6 af landets befolkning, og 85% er tysktalende. Hovedstad: Zürich. En udløber af Jurabjergene når ind i den vestlige del af kantonen, som hovedsagelig ligger i
Zürichsee. Glarus er den stærkest industrialiserede af de schweiziske alpekantoner, og her produceres bl.a. tekstiler, elektronik, maskiner og møbler. Som i andre bjergkantoner har hjemmeindustri, muliggjort pga. udnyttelse af vandkraften, tidligt været et nødvendigt supplement til landbrugsøkonomien; bomuldsspinderi blev indført
tid i Europa kendes pælebygninger fra yngre stenalder og bronzealder. Ved bredderne af søerne i Alperne, Bodensøen, Zürichsee, Lac de Neuchâtel mfl. har man således fundet meget velbevarede rester af huse, ofte hele landsbyer, bygget på platforme båret af pæle.
Zürichsee mod nord. Kalkalperne berører kantonens sydøstlige del. Det højeste punkt er Böser Faulen (2802 m) ved grænsen til kanton Glarus mod øst. Over 1/3 af arealet er skovklædt, og ca. 42% udnyttes til landbrug. Skove, enge og alpegræsgange har
Zürichsees nordbred, dels langs floden i nord-vestlig retning og op ad skråningerne af de omgivende bjerge Uetliberg (871 m) mod SV og Zürichberg (679 m) mod øst. Byens kollektive transport er bygget op om et stort net af sporvogne
(Danmarks Oldtid)
Zürichsee. Ackerbau, Sammelwirtschaft und Umwelt von neolitischen und bronzezeitlichen Seeufersiedlungen im Raum Zürich. Berichte der Züricher Denkmalpflege, Monographien 7. Jankowska, D. (red.), 1990: Die Trichterbecherkultur. Neue Forschungen und Hypothesen. Teil I. Poznan 1990. Janzon, Gunborg O., 1986: Stridsyxekultur och metallurgisk
(Danmarks Oldtid)
Zürichsee (Schweiz). Tauchausgrabung 1978-1979, s. 31-50. Germania 59, s. 31 ff. Primas, M. 1998: Ergebnisse zur Zirkulation von Metallbarren. Germania 76, s. 25-65. Prüssig, P., 1982: Die Messer im nördlichen Westdeutschland. Prähistorische Bronzefunde VII,3. München. Raaflaub