Yngre Edda
(Nordisk Mytologi)
Yngre Edda, betegnelse for Snorres Edda; se også eddadigtning.
(Nordisk Mytologi)
Yngre Edda, betegnelse for Snorres Edda; se også eddadigtning.
Edda’. Eftersom digtene klart måtte være ældre end Snorris tekst, blev manuskriptet kaldt ’Den ældre Edda’, og den type digte, som det indeholdt, blev til ’Edda-digte’. (jf. eddadigtning). Derfor kaldes Snorris bog somme tider – lidt forvirrende – ‘Den yngre Edda
yngre jernalder og vikingetid findes de første afbildninger af vogne, og i fortællingen om Rigs Vandring fra Yngre Edda, der er nedskrevet omkring 1200. Her hører vi om bønderne, der byggede vogne og havde opbevaringskister, formentlig af Oseberg-type, stående
yngre urfinsk. Det tidligste sproglige vidnesbyrd om østersøfinsk findes i Snorres Edda, som beretter om bjarmerne og deres gud Jomal (jf. fi. Jumala 'Gud'). Ældre ordformer ligger tillige til grund for visse russiske stednavne, fx byen Vologda af ældre vepsisk
edda- og skjaldedigte, sagaer, landskabslove og senere også runeindskrifter; opgaven var at nå frem til den rette sproglige, litterære og kulturelle forståelse af teksterne, at beskrive deres sprog som system og at udlede reglerne for sprogets historiske forandringer. Den nordiske filologi måtte støtte sig til nabovidenskaber som mytologi og retshistorie
Eddadigtning er norrøn digtning om guder og sagnhelte. Den norrøne digtning inddeles traditionelt i to store genrer, eddadigtning og skjaldedigtning, men grænsen imellem dem er ikke knivskarp. Et af genrekriterierne er versemålet. Det bærende princip i al norrøn digtning er
Sagalitteratur, den mest omfattende del af den norrøne, dvs. den norsk-islandske, litteratur i middelalderen. Som låneord i dansk og andre moderne sprog betegner ordet saga en fler-episodisk prosafortælling på det norrøne sprog. Mange sagaer er prosimetriske, dvs. prosafortællinger
(Nordisk Mytologi)
Edda, Snorra-Edda, Den Yngre Edda, Prosa-Edda, prosaværk med genfortællinger af de nordiske myter og en håndbog i skjaldedigtningen, skrevet ca. 1220 af den islandske forfatter Snorre (Snorri) Sturluson. Værket er ved siden af eddadigtene (også kaldt Den Ældre
(Nordisk Mytologi)
Edda", nemlig Snorres Edda (som også hedder Den Yngre Edda eller Prosa-Eddaen), er eddadigtene vores hovedkilde til viden om nordisk mytologi. Betegnelsen "eddadigte" er opstået ved en misforståelse: Ordet "edda" blev i middelalderen brugt om Snorres poetik (se Snorres
(Nordisk Mytologi)
Edda, Nordens Gudekvad, 1926-27, som af Yngre Edda, Snorres Eddasagn, 1928. De bruges stadig i nogen grad, bl.a.fordi oversættelsen af Snorres Edda er den seneste nogenlunde komplette. Han forsøgte sig også med en vikingetidsroman om asatro, Frejas Rok, 1928. Mange