Ymer Ø
Ymer Ø, (efter jætten Ymer), arktisk ø i Kejser Franz Joseph Fjord i Østgrønland; 1970 km2, ubeboet. Øen ligger i et rigt fangstområde, som bl.a. blev udnyttet af norske fangstmænd fra slutningen af 1920'erne til midten af 1950'erne
Ymer Ø, (efter jætten Ymer), arktisk ø i Kejser Franz Joseph Fjord i Østgrønland; 1970 km2, ubeboet. Øen ligger i et rigt fangstområde, som bl.a. blev udnyttet af norske fangstmænd fra slutningen af 1920'erne til midten af 1950'erne
Halvø og Andrées Land; mod syd ligger den store Ymer Ø. Området er ubeboet, men mange ruinpladser vidner om tidligere udnyttelse af fjordens store fangstmuligheder. Stedet er navngivet i 1870 af Germania- og Hansa-ekspeditionen efter kejser Frans Josef 1.
Ymer Ø i Østgrønland. Fremstilling og anvendelse Wolfram udvindes fortrinsvis af oxidiske malme, som oprenses ad kemisk vej via ammoniumparawolframat, (NH4)10W12O41∙5H2O, som omkrystalliseres og dekomponeres til WO3. Ved reduktion med kul i elektroovn sammen med jern dannes forlegeringen
Østgrønland mellem ca. 70° og 75° n.br., mellem Ittoqqortoormiit i syd og slædepatruljen Sirius' base Daneborg i nord. Områdets indre er dækket af indlandsis, mens kystområdet rummer dybe fjorde og en række store øer, Ymer, Traill og Geographical Society Ø.
En myte er i religionshistorien en fortælling om guderne og om de urtidsbegivenheder, der menes at være grundlæggende for religionen, kulturen og den menneskelige eksistens, jf. mytologi. I oldtidens Grækenland dækkede begrebet mythos i lighed med epos (fortælling) oprindelig over
(Nordisk Mytologi)
De nordiske myter og sagn er blevet til over meget lang tid. I den form, de kendes i dag, er de fleste af dem først blevet skrevet ned i 1200-tallet (dvs. i kristen tid) efter en omfattende mundtlig tradition