Vittorio Emanuele
Vittorio Emanuele, se Victor Emanuel 2. og Victor Emanuel 3.
Vittorio Emanuele, se Victor Emanuel 2. og Victor Emanuel 3.
Victor Emanuel 3. var konge af Italien fra 1900 til 1946. Han blev konge efter mordet på hans far, Umberto 1. Han var især aktiv inden for udenrigspolitikken og støttede bl.a. Italiens indtræden i 1. Verdenskrig i 1915. Skønt Victor
var en italiensk jurist og politiker, premierminister 1917-1919. Orlando overtog regeringsmagten under 1. Verdenskrig efter det italienske nederlag ved Caporetto. Ved Versaillesforhandlingerne formåede han ikke at komme igennem med det italienske krav på Fiume og måtte gå af. Orlando
Vittorio Emanuele Re D'Italia" (Vittorio Emanuele, Italiens konge). Ved overgangen til 1900-tallet blev naturalismen i operaen, verismen, repræsenteret med værker af Pietro Mascagni (Cavalleria rusticana, Rom 1890), Ruggiero Leoncavallo (Bajadser, Milano 1892) og Giacomo Puccini, der dog i
Vittorio Emanuele, Re D'Italia ('Leve Vittorio Emanuele, konge af Italien'), og på Grev Cavours personlige opfordring lod komponisten sig i 1861 modstræbende indvælge som Bussetos repræsentant i den nyoprettede nationalforsamling i Torino. På bestilling fra Sankt Petersborg fulgte La
Vittorio Emanuele 2. 1878-1900 Umberto 1. 1900-46 Vittorio Emanuele 3. 1946 Umberto 2. Præsidenter 1946-48 Enrico De Nicola 1948-55 Luigi Einaudi 1955-62 Giovanni Gronchi 1962-64 Antonio Segni 1964-71 Giuseppe Saragat 1971-78 Giovanni
Vittorio Emanuele 2., opført 1885-1911 af Giuseppe Sacconi (1853-1905) som en hyldest til det forenede Italien. Det sene 1800-tals mest banebrydende bygningsværker finder man i Milano; Giuseppe Mengonis (1829-1877) vidtstrakte glasoverdækkede indkøbsarkade Galleria Vittorio Emanuele 2. (1865-1877), der
Vittorio Emanuele 2. Denne diplomatisk-militære udvidelse af kongeriget blev imidlertid brudt, da Garibaldi i 1860 gik i land i Marsala på Siciliens vestkyst med sine tusinde mand, i Mille, uden Cavours fulde opbakning, og uden at de britiske skibe
Vittorio Emanuele 2. og regeringslederen Cavours stiltiende samtykke med 1000 mand, i Mille, til Sicilien med det formål at omstyrte kongedømmet Begge Sicilier og på længere sigt skabe et samlet Italien. Garibaldis hær landede den 11. maj, voksede hurtigt, og
Vittorio Emanuele-monumentet tæt ved Forum Romanum (1885-1911), symbolet på Italiens samling og på Rom som moderne, sekulariseret hovedstad. På dette tidspunkt blev byens centrum igen flyttet, nu fra pavernes domæne tilbage til den førkristne bys midte. Brede gader