vilje
Vilje, i almindelighed en betegnelse for handleimpulser i alle faser, i særdeleshed for et bevidst og selvbevidst væsens evne til at overveje og beslutte sig for at udføre bestemte handlinger. Som sådan er viljen en evne til kontrol af egen
Vilje, i almindelighed en betegnelse for handleimpulser i alle faser, i særdeleshed for et bevidst og selvbevidst væsens evne til at overveje og beslutte sig for at udføre bestemte handlinger. Som sådan er viljen en evne til kontrol af egen
vilje, De servo arbitrio fra 1525, hvor han vendt mod Erasmus af Rotterdam hævdede, at mennesket ikke havde en fri vilje over for Gud, men at viljen var trælbunden og kun kunne befris af Guds nåde. Et grundlæggende reformatorisk skrift
viljen til det gode. Det eneste i sig selv gode i denne verden er den gode vilje. Det er den vilje, der handler af pligt og dermed i overensstemmelse med moralloven. Moralloven eller det kategoriske imperativ byder at handle således
vilje igennem, idet magt kun foreligger, hvor såvel viljestyrken ("viljen til magt", Nietzsche) som evnen til at få sin vilje er til stede. At have magt er derfor også forbundet med viljen og evnen til at anvende fysisk tvang, hvis
Den frie vilje, en vilje, der ikke er bestemt af noget, der ligger uden for den selv. Se vilje.
vilje, grundbegreb i Kants moralfilosofi. Kant indleder sin Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785, Om grundlæggelsen af moralens metafysik) med at sige, at der ikke findes eller kan tænkes andet, der altid og ubetinget er godt, end den gode vilje
vilje) nødvendigt at betone den menneskelige viljes handlefrihed af hensyn til moralen i samfundet og menneskets ansvarlighed, mens Luther i sit svar, De servo arbitrio (1525, Om den trælbundne vilje), fandt det afgørende for frelsesvisheden, at alt afhænger af Gud
vilje, som bestemmer forskellen på ondt og godt (teologisk moralpositivisme). Andre former hævder, at noget kun er moralsk rigtigt, hvis det bl.a. er udtryk for en bevidst vilje (Kant), eller at det er viljen, som skaber de grundlæggende normer (Nietzsche
viljen. Det forhold, at mennesket har en krop, som det i sit handlingsliv formår at kontrollere umiddelbart, lader ane, at viljen udgør menneskets inderste væsen og dermed også ligger til grund for fænomenerne. Arthur Schopenhauer beskriver viljen som en blind
vilje og dermed er ansvarligt for sine handlinger. I den filosofiske diskussion har et afgørende spørgsmål imidlertid været, hvordan viljen skulle kunne hæve sig ud over den kausale kæde af begivenheder og samtidig bestemme valg og handlinger. Synet på determinisme