Vidar
Vidar er søn af Odin i den nordiske mytologi. Han hævner i forbindelse med Ragnarok drabet på sin far ved at slå Fenrisulven, faderens banemand, ihjel. Sammen med sin halvbror Vale og Thors sønner Modi og Magni overlever han Ragnarok
Vidar er søn af Odin i den nordiske mytologi. Han hævner i forbindelse med Ragnarok drabet på sin far ved at slå Fenrisulven, faderens banemand, ihjel. Sammen med sin halvbror Vale og Thors sønner Modi og Magni overlever han Ragnarok
(Nordisk Mytologi)
Vidar, Víðarr, ('Den vidt herskende'), søn af Odin og jættekvinden Grid. Han skildres i en række eddadigte og i Snorres Edda som stor, stærk og tavs. Han dræber i Ragnarok sin fars banemand, Fenrisulven. Hos Snorre sætter Vidar sin fod
viden bør være fælles ejendom) Universalism (viden bør vurderes ud fra universelt gældende principper uden hensyn til religion, køn, enicitet mv.) Disinterestedness (videnskab bør være uafhængig af andre interesser end det at søge ny viden) Organized scepticism (organiseret skepticisme, viden
viden som en udbygning (eller tilbagevisning) af eksisterende viden, men denne fokusering på nyhed og originalitet er af relativt ny dato. I antikken blev egentlig viden (gr. episteme) betragtet som nødvendigvis sand og vedrørte kun objekter, der var almene og
viden om naturen. Heri ligger samtidig dens styrke, idet naturvidenskabelig viden er korrigerbar, dvs. kan kontrolleres, udbygges og forbedres. At vide noget "med videnskabelig sikkerhed" betyder at have en viden, der er testet, og som er den bedst mulige for
viden (viden om selvoplevede enkeltsituationer, erindringer), semantisk viden (viden om almene forhold, begreber og abstraktioner) og procedural viden (færdigheder og vaner, undertiden betegnet implicit eller "tavs" viden). Egne erfaringer, fx med at spille musik, bidrager fortrinsvis til den procedurale viden
viden, dvs. enten viden, som er logisk begrundet, eller som er begrundet ud fra erkendte naturlove, er imidlertid ikke den eneste form for viden. Vidensbegrebet omfatter også den sprogligt formulerede dagligdags viden, fx at det lokale supermarked åbner kl. 9 i
viden. Indre moralsk viden Et vigtigt begreb i Wang Yangmings filosofi er desuden liangzhi, der kan oversættes med indre moralsk viden, medfødt viden, ren viden, intuitiv viden etc. Det er et begreb, der hos Wang Yangming skal fortælle os om
viden. Data bliver til information, når de fortolkes, og information kan udtrykke en bestemt viden, så rækkefølgen data-information-viden-indsigt svarer til en stigende grad af erkendelse. Man kan fx godt have en række informationer om den danske økonomi
Viden skal forstås i meget bred forstand, om historie, samfundsforhold, leveforhold, politik, natur mv. Det kan være videnskabeligt forankret viden, men omfatter også viden baseret på overleveret hverdagsviden og fortællinger, såvel som religiøse tolkninger af verden og viden baseret på