Vibrio
Vibrio, gruppe af stavformede bakterier, som bl.a. omfatter kolerabakterien Vibrio cholerae (se Robert Koch og kolera) og V. angillarum, der kan forårsage fiskesygdomme. Visse former kan udsende lys, se bioluminescens og fotobakterier.
Vibrio, gruppe af stavformede bakterier, som bl.a. omfatter kolerabakterien Vibrio cholerae (se Robert Koch og kolera) og V. angillarum, der kan forårsage fiskesygdomme. Visse former kan udsende lys, se bioluminescens og fotobakterier.
Vibrio vulnificus, slægtning til den bakterie, der forårsager kolera; kan selv give anledning til svær sygdom. Den findes i hav- og brakvand, hvor bestandene vokser kraftigt, når vandtemperaturen i længere tid kommer over 20 °C. Smitte til menneske sker oftest
Vibrio vulnificus Sygdommen kan karakteriseres som en bakteriel blodforgiftning med blødninger. Det er ofte vanskelig at skelne infektionen fra tilsvarende infektioner med andre Vibrio-bakterier som V. anguillarum m.fl. I akutte tilfælde kan ålen dø uden symptomer. Der opstår typisk
Vibrio cholerae, som giver kolera. Latinske navne De latinske navne på bakterier og andre levende væsener følger den systematik, som den svenske botaniker Carl von Linné introducerede med sin bog Systema Naturae fra 1735. Navnene er todelte med et slægtnavn
Vibrio salmonicida (synonym: Allivibrio salmonicida). Sygdommen er aktuel i områder med lave havtemperaturer, fx i Nordatlanten. Historik og forekomst I 1980'erne var koldtvandsvibriose et problem i flere lande, som drev lakseopdræt. Sygdommen blev første gang beskrevet i Finnmark i
Vibrio cholerae, som giver kolera, Mycobacterium tuberculosis, som giver tuberkulose, og Corynebacterium diphteria, som fremkalder difteri. De dyrkningsteknikker, der blev udviklet i Kochs laboratorium, benyttes stadig til dyrkning af bakterier i petriskåle på substrater stivnet med agar. Koch opstillede kriterier
Vibrio og Photobacterium, der udsender lys. De findes bl.a. i fisks lysorganer og kan også forekomme på døde fisk, kød og knogler. De udsender kun lys, når der er ilt til stede. I bakteriernes luminescens indgår bl.a enzymet luciferase, som
Vibrio (Listonella) anguillarum, som er udbredt i saltvand; sygdommen optræder i havbrug. Infektioner med V. anguillarum forekommer endvidere hos vildtlevende fisk, hos ål kaldes tilstanden rødsyge. Yngeldødelighedssyndrom eller vintersår forårsages af Flavobacterium psychrophilum og giver høj dødelighed hos ørredyngel i
Vibrio udsender lys. Fotobakterier forekommer bl.a. på døde fisk og på knogler. Endvidere findes de i lysorganer hos visse fisk, fortrinsvis dybhavsfisk. Lyset skyldes, at der ved fotobakteriernes stofskifte dannes både et reduceret coenzym FMNH2 og langkædede aldehyder, som sammen
Havkolera, sygdom fremkaldt af bakterien Vibrio vulnificus.