Via Sacra
var én af de livligste gader i oldtidens Rom, beliggende på Forum Romanum. Den strakte sig fra Titusbuen til Septimius Severusbuen. Læs mere i Den Store Danske Cæsars Tempel
var én af de livligste gader i oldtidens Rom, beliggende på Forum Romanum. Den strakte sig fra Titusbuen til Septimius Severusbuen. Læs mere i Den Store Danske Cæsars Tempel
Via Sacra har en halvcirkulær niche i tufkvadre, hvor alteret til minde om Cæsars bålfærd stod. Podiet måler 26 x 30 m og er 3,5 m højt, og oven på det har der været en 2 m høj sokkel
Via Sacra. Forum Romanums oprindelse Oprindelig var området sumpet og blev kun anvendt som gravplads, mødested og handelsplads for hyttebopladserne på de omkringliggende høje; i 700-tallet f.v.t. ophørte man imidlertid med at anvende stedet som gravplads. Ifølge myten blev
Via Sacra drejer op mod Capitol. Buen er ifølge indskriften rejst til ære for kejser Septimius Severus og sønnerne Geta og Caracalla og indviet i 203 e.v.t. Efter at Caracalla havde ladet Geta myrde i 212 e.v.t., blev Getas navn
Sacra. Enkelte fornemme gravmonumenter befinder sig dog ved udfaldsvejene i udkanten af Ostia. Ostia i Senantikken Selvom flere jordskælv er blevet dokumenteret i og omkring Ostia, Rom og Latium i 300-, 400- og 500-tallet e.v.t. lykkedes det byen at rejse sig via
via bekendtskab med Antonello da Messina blev han bekendt med det florentinske maleris landvindinger inden for perspektiv og antikstudier. Fra Antonello kunne han også erfare nyt om olieteknikkens muligheder. Under et ophold i Padova så han Donatellos skulpturer i domkirken og prægedes stærkt af sin svoger, Andrea Mantegnas maleri. Denne
(Danmarks Oldtid)
Via Sacra i Rom, der viser triumftoget efter sejren over jøderne i år 70 e.Kr. Som et centralt trofæ i sejrsprocessionen ser man den syvarmede lysestage fra det ødelagte tempel i Jerusalem. Når triumftoget havde forladt Campus Martius, blev det
(Gyldendals Teaterleksikon)
sacre rappresentazioni, som efterhånden også behandlede verdslige temaer. Fra renæssancen blev I foregangsland, hvad angår scenografi, sceneteknik og teaterbygninger. Således formuleredes perspektivscenens principper og typer i Sebastiano SerliosAnden bog om arkitektur 1545. Den antikke inspiration kom til udtryk i Teatro Olimpico og Teatro Farnese – den sidste med perspektivisk kulissescene, dog
(Dansk Biografisk Leksikon)
Niels Stensen, Niels Steensen, skrev sig selv Nicolaus Stenonis; den nu hyppigst brugte form Steno beror på en fejlagtig reduktion af Stenonis, 1.1.1638-25.11.1686, anatom, biolog, geolog, teolog. På fædrene side var Niels Stensen af skånsk præsteslægt. Moderens familie er