alment praktiserende læge
lægen prøver at se på hele det syge menneske og ikke blot på den syge del af mennesket; lægen yder vedvarende behandling, dvs. at der er sammenhæng i forløbet, og man kan vende tilbage til den samme læge; lægen har
lægen prøver at se på hele det syge menneske og ikke blot på den syge del af mennesket; lægen yder vedvarende behandling, dvs. at der er sammenhæng i forløbet, og man kan vende tilbage til den samme læge; lægen har
lægelige miljøer i Tunesien. De sidste år af sit liv i Italien brugte han på arbejdet med oversættelser fra arabisk til latin. Betydningsfulde læger fra den arabiske verden Det samlede antal af læger, der skrev på arabisk i middelalderen er
Lægeloven, Lov om udøvelse af lægegerning, trådte i kraft 1.1.1935 og er senere ændret flere gange. Loven gav på samme tid læger særlige rettigheder og pligter og medførte, at en læge kunne miste sine rettigheder, hvis han eller hun ikke
læger, der studerer urin i en glaskolbe. Den arabiske læge Ibn Sina beskrev den søde smag i urinen hos personer med diabetes. Lægen Johannes Zacharias Actuarius (1275-1328) understregede betydningen af at sammenholde urinundersøgelser med undersøgelse af fæces, puls og
læge, Imhotep, der virkede ca. 2600 f.Kr. og senere blev egyptisk lægegud. I bevarede papyrusskrifter (bl.a. Papyrus Ebers og Papyrus Smith) er der beskrevet tre typer af behandlere: lægen, der anvendte medicin, kirurgen, der anvendte skærende instrumenter, og eksorcisten, der
læge om råd ved sygdom. Konsultation i denne betydning er blevet udvidet til både at omfatte den tid, patient og læge tilbringer sammen, og det rum, hvori rådgivning, diagnostik og behandling finder sted. Under en konsultation søger lægen at få
læger og kirurger stod under en øverstkommanderende Feltmedicus, der var en universitetsuddannet læge. Han var lønnet af kongen. De øvrige læger og kirurger blev lønnet af soldaternes sold. Feltmedicus deltog ikke selv i arbejdet ved slagmarken, men havde en tilbagetrukket
læger, som man kan finde samme sted. Betegnelsen dækker i nogen grad også over den særlige rolle jødiske læger, jordemødre, sygeplejersker og videnskabsmænd senere spillede i Europas kulturhistorie både i kraft af, at de var en undertrykt religiøs minoritet, og
Lægen ved Sygesengen (1829), som forklarede vigtigheden af en fysisk kropsundersøgelse. Dengang måtte lægen undertiden “trygle om tilladelsen” til at undersøge en blottet kropsdel hos kvindelige patienter. Stetoskopi I 1823 besøgte Bang stetoskopets opfinder René Laennec (1781-1826) i Paris
læge Hippokrates (ca. 460 f.v.t.-370 f.v.t.) opfattes ofte som forbilledet for den praktiske lægekunst og lægelige etik (bl.a. lægeløftet). På Hippokrates' tid opstod også Empedokles' lære om de fire elementer (luft, ild, jord og vand), der dannede grundlag for