Vestmalaysia
er en især tidligere benyttet betegnelse for den del af Malaysia, der ligger på Malaccahalvøen. Nu benyttes snarere Peninsular Malaysia.
er en især tidligere benyttet betegnelse for den del af Malaysia, der ligger på Malaccahalvøen. Nu benyttes snarere Peninsular Malaysia.
Vestmalaysia, mens Sabah og især Sarawak er tyndtbefolkede. Befolkningen er etnisk sammensat. 50% af landets indbyggere er malajer. De bor overvejende i Vestmalaysia, taler landets officielle sprog, bahasa malaysia, og følger statsreligionen islam. Malajerne er traditionelt agerbrugere og bor i
Vestmalaysia (eller Peninsular Malaysia) på Malaccahalvøen og delstaterne Sarawak og Sabah på Borneos nordkyst. Landet var tidligere britisk koloni med rolle som leverandør til verdensmarkedet af råvarer som tin, gummi og tømmer. Siden 1970'erne har Malaysia imidlertid været én
Vestmalaysia med i alt 19 sprog, som tales i tyndt befolkede højlandsområder af de såkaldte orang asli. Kun sprogene semai og temiar tales af over 10.000. Gruppen regnes for at være de sydligste austroasiatiske sprog. Læs mere i Den Store
Vestmalaysia, Malaysias del af Malaccahalvøen, tidligere British Malaya, som også inkluderede Singapore. Malaya var i århundreder et vigtigt handelsområde, der kulminerede med Malaccastatens dannelse omkring 1400, udbredelsen af islam efter fyrstens omvendelse 1414 og Portugals erobring af Melaka i 1511. I
Vestmalaysia. Fra 1957 regeredes Malaysia af Alliancen, som var en koalition af de ledende etniske partier. UMNOs præsident, Abdul Rahman, ledede indtil 1970 Alliancen, hvis politik byggede på, at de etniske modsætninger ville udviskes, efterhånden som malajerne integreredes i markedsøkonomien
Vestmalaysias højlandsområder. Kun semai og temiar tales af over 10.000 mennesker. Mon-sprogMon eller talaing tales af over 850.000 (2004) i Myanmar (Burma) og Thailand.Nyahkur tales i ganske få landsbyer i det centrale Thailand. Viet-muongDenne gruppe omfatter 14 meget
Vestmalaysia. I Mellemamerika og Sydamerika udvindes lokalt olie fra vildtvoksende palmer. Fra frugterne fra Babassupalmen, der vokser i det nordøstlige Brasilien, fremstilles en olie, der ligner palmekerneolie i fedtsyresammensætning og har et smeltepunkt på 22-26 °C. Siden omkring 2020 er
oftest enkønnet og stinkende. Til familien hører bl.a. slægten Rafflesia, der er naturligt udbredt fra Thailand via Vestmalaysia til Indonesien, og som snylter på rødderne af arter i slægten Tetrastigma i vinfamilien. Læs mere i Den Store Danske Rafflesia snylteplanter