Vestervig
Vestervig Kirke, der var en del af Vestervig Kloster, er bevaret. Fra ca. 1060 til 1130'erne var Vestervig sæde for Vendsyssel bispedømme, der herefter blev flyttet til Børglum; se også Thisted Kommune. Ca. 1 km syd for Vestervig Kirke
Vestervig Kirke, der var en del af Vestervig Kloster, er bevaret. Fra ca. 1060 til 1130'erne var Vestervig sæde for Vendsyssel bispedømme, der herefter blev flyttet til Børglum; se også Thisted Kommune. Ca. 1 km syd for Vestervig Kirke
Vestervig Nedergård kaldes fra 1940'erne igen Vestervig Kloster. Vestervig Kirke er efter Viborg Domkirke Nordjyllands største kirke, opført som del af Vestervig Kloster. Den romanske granitkvaderbygning, oprindelig med tværskib, står nu med tredelt skib, rekonstrueret kor og apsis (1917-21) samt
Vestervig Kirke, kirke i det sydvestlige Thy 7 km NV for Hurup; Danmarks største landsbykirke. Den udgjorde oprindelig nordfløjen i et augustinerkloster, Vestervig Kloster, grdl. 1110. Til den romanske bygning er senere tilføjet hvælvinger og tårn; kor og apsis er
Vestervig Byhøj, byhøj fra ældre jernalder med ubrudt bebyggelse fra 100 f.Kr. til 450 e.Kr. Den samme gård med hovedbygning og 4-5 sidebygninger fornyedes igen og igen med udjævning af græstørvsvæggene, hvorved der dannedes en forhøjning. Der er fundet
gildet (kastreret) og blindet; efter sin død skulle han i lænker hver nat have opsøgt Liden Kirstens grav i Vestervig. Historisk er der ikke hold i sagnet, men en grav på kirkegården i Vestervig bliver sat i forbindelse med det.
imod præmonstratenserne. Dog har de egentlige augustinerkorherrer altid bestået som en selvstændig orden. I Danmark blev domkapitlerne i Viborg, Vestervig og formodentlig i Roskilde og Børglum reguleret efter Augustinerreglen; kannikkerne havde dog forladt det regelbundne liv før Reformationen i 1536.
vestkyst (1958-63, P.J. Riis) og Tell al-Fukkhar i Jordan (1990-93, John Strange). I Danmark kendes i mere beskeden målestok byhøje fra jernalderen i Thy, fx Vestervig Byhøj, hvor de afspejler en permanent landsbybebyggelse i op til 500 år.
Vestervig, der flyttede bispesædet til Børglum. Præmonstratenserordenen omtales på stedet 1205, og fra denne tid stammer også den anseelige kirke, der nu er sognekirke. Ved Reformationen blev bispesæde og kloster inddraget under Kronen, og den navnkundige Stygge Krumpen blev den
Vestervig (som i 1100-tallet flyttede til Børglum), Slesvig og Aarhus. Fem af hans sønner fulgte ham på tronen. Søn af Svend 2. Estridsen var Knud 4. den Hellige, som drømte om erobringer i England, søgte at opkræve bøder for
Vestervig, opført omkring 1500 og ensomt beliggende i et skovklædt klitlandskab. Kirken er bygget i sengotisk stil og består oprindelig af kor og skib; våbenhuset er fremkommet ved opførelse af en skillevæg til skibet. Kirken betragtes som Danmarks mindste middelalderlige