Kritik der reinen Vernunft
Kritik der reinen Vernunft, (ty. 'Kritik af den rene fornuft' eller 'Den rene fornufts kritik'), Immanuel Kants erkendelsesteoretiske hovedværk fra 1781.
Kritik der reinen Vernunft, (ty. 'Kritik af den rene fornuft' eller 'Den rene fornufts kritik'), Immanuel Kants erkendelsesteoretiske hovedværk fra 1781.
Vernunft beskæftigede Kant sig indgående med moralfilosofi. I Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785, dansk Grundlæggelse af sædernes metafysik, 1996), Kritik der praktischen Vernunft (1788, dansk Kritik af den praktiske Fornuft, 2000) og Metaphysik der Sitten (1797, Sædernes metafysik) udvikler
Herbert: Best – Biographische Studien über Radikalismus, Weltanschauung und Vernunft. Dietz Verlag, 1996. Niels-Birger Danielsen: Werner Best – tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-1945. Politikens Forlag, 2013. Jørgen Jacobsen: 'Den duelige Werner Best' i Frit Danmark, årgang 8, nr. 5 (1949).
Vernunft (1787, Kritik af den praktiske fornuft). Ifølge Kant viser eksistensen af fx samvittighedsnag og rationel uenighed vedrørende moral, at der findes tvingende moralbud. Da mennesket er et endeligt og sanseligt væsen, som stræber efter lykke, og hvis fornuft er
senere værker er Der junge Hegel (1948, Den unge Hegel), Die Zerstörung der Vernunft (1954, Fornuftens ødelæggelse) samt hans store æstetik, Die Eigenart des Ästhetischen (1963, Det æstetiskes egenart). Læs mere i Den Store Danske marxistisk litteraturforskning neomarxisme Ungarns historie
Vernunft, 1781) et skelsættende opgør med både det ontologiske og det kosmologiske gudsbevis. Kant påpegede, at Anselm af Canterbury med sin definition af Gudsbegrebet allerede forudsatte Guds eksistens. Der er derfor ikke tale om et bevis, men om en tautologi
begrunde filosofiske og videnskabelige teorier absolut; i sine værker Traktat über kritische Vernunft (1968) og Transzendentale Träumereien (1975) kritiserede han marxismen, positivismen og den såkaldte transcendentale hermeneutik (K.-O. Apel), som han anså for at være "ideologiske" og uvidenskabelige teorier.
fornuftserkendelse. Cohens tanker, som de fx kommer til udtryk i Die Religion der Vernunft aus den Quellen des Judentums (1919), fik stor betydning for Martin Buber og den øvrige jødiske tænkning i Tyskland. Læs mere i Den Store Danske filosofi
Vernunft, 1781). Det sidste spørgsmål rejser sig for Kant i forlængelse af moralens krav om, at det gode menneske skal eje evig lykke, men spørgsmålet lader sig kun besvare ud fra udødelighedstroen. Ved siden af dette religiøse aspekt delte Kant
Vernunft (1983, Kritik af den kyniske fornuft) har Peter Sloterdijk fremhævet de antikke kynikere som en modpol til det moderne menneskes "kyniske" indstilling. Hvor sidstnævnte er udtryk for vane- og nyttetænkning samt fortrængning af tilværelsens ubehagelige sider, rummede den antikke