vel
Vel er et latinsk ord for eller.
Vel er et latinsk ord for eller.
Vel, forening, stiftet i 1809 med det formål at virke "til Norges Vel i litterær og økonomisk Henseende". Oprettelsen skete på baggrund af en stigende norsk nationalbevidsthed under Englænderkrigene og må ses som en politisk markering over for styret i
Veles, by i det centrale Makedonien 45 km SØ for Skopje; 55.100 indb. (2002), heraf 85% makedonere samt tyrkiske og albanske mindretal. Byen ligger på terrasser ned mod floden Vardar og har produktion af porcelæn, tekstil og tobak. Kendetegnende er
Vela er det latinsk navn for stjernebilledet Sejlet. Læs mere i Den Store Danske stjernebilleder stjernenavne
Velar er en sprogvidenskabelig betegnelse for en lyd, der dannes mellem bagtungen og velum, den bløde gane. Velarer er fx de danske klusiler k og g foran bagtungevokaler, fx karse og gammel, og de spanske frikativer j og g som
vel er de allerældste menneskers myte. I vor kulturkreds kender vi den fra 1.Mos. kap.2, i den såkaldte anden skabelsesberetning, som dog kun handler om menneskets skabelse af agerjorden i Guds billede. Vi finder den samme forestilling i egyptisk religion
Karen Jeppe var en dansk missionær og fredsforkæmper, som under og efter 1. verdenskrig udførte og organiserede hjælpearbejde blandt armenske flygtninge i Osmannerriget og Syrien. Hendes indsats huskes i dag blandt armeniere verden over, som populært betegner hende som "det
vel siges at være, at det er Folketinget og ikke ministeren, der vedtager lovene. "Retsstatens grundlæggende spilleregler" er vel, at borgerne skal behandles i overensstemmelse med loven – og ikke efter en ministers forgodtbefindende. 4. Ministerens selvstændige initiativpligt Endelig for det
vel kommen over med sit Livs Frugt" (Peder Palladius' Visitatsbog, ca. 1543). I bedrestillede hjem skulle barselskvinden dog endnu i første halvdel af 1800-t. holde sengen i de 40 dage, mens perioden hos bønderne på landet højst varede 8-10 dage
vel kunne forveksles med imperiets fald. Renæssancehistorikerne tog da også deres udgangspunkt netop her, hvilket farvede deres opfattelse af, at riget var blevet erobret af goterne. I virkeligheden var der intet ændret i goternes situation, og de måtte vandre videre