Vaserne
Vaserne, ca. 1 km2 stort mose- og sumpområde ved den nordøstlige bred af Furesøens vig Store Kalv mellem Bistrup og Holte. 20-25 m høje skråninger afgrænser denne nordlige forlængelse af Furesøens dødisbassin. I mosen findes flere 3-8 m
Vaserne, ca. 1 km2 stort mose- og sumpområde ved den nordøstlige bred af Furesøens vig Store Kalv mellem Bistrup og Holte. 20-25 m høje skråninger afgrænser denne nordlige forlængelse af Furesøens dødisbassin. I mosen findes flere 3-8 m
(Trap Danmark)
Vaserne med tørvegrave, enge, rørskov og ellesumpe ligger på nordsiden af Storekalv i Furesø. Vaserne er især kendt for en tæt bestand af hulrugende småfugle som alm. og korttået træløber samt stor og lille flagspætte. I rørskoven ud til Storekalv
vaserne blev stemplet med enten pottemagerens eller værkstedets navn, så det ud fra stemplerne er muligt at følge værkstedernes produktion og distribution. Keramikken blev eksporteret til alle dele af den antikke verden, som var under romersk indflydelse, og nye produktionscentre
Kongelige Porcelainsfabrik i perioden 1855-1871 efter faderen videreførte han dennes klassicistiske linje, især i vaserne; det samme gælder hans tegninger til vaser for den keramiske virksomhed P. Ipsens Enke. Læs mere i Den Store Danske Danmark – billedkunst Danmark – arkitektur
vaserne på marmorsøjlerne i staldene til hele rum som eksempelvis den gyldne spisesal, og fik en afgørende indflydelse på, at det indre af det tyske barokslot kom til at stå i fransk rokoko. Le Clerc tegnede også fire idealiserede prospekter
Vaserne. Den øvrige del af søen begrænses af stejle moræneskrænter, der fortsætter under vandet til et 20-30 m dybt bassin. Fra bunden rejser sig stedvis isolerede bakker og toppe, der kun ligger 3-5 m under søoverfladen. Denne meget
vaserne sortmalede med en enkelt eller ganske få udsparede områder med et geometrisk ornament. Efterhånden spredtes de geometriske ornamenter over hele vasen. Blandt de mest almindelige er mæanderborten (à la grecque), siksaklinjer og parallelle bånd. Ca. 750 f.Kr. nåede stilen
kataloger, Attic Blackfigure Vasepainters (1956) og Attic Redfigure Vasepainters (1963), med de indtil da kendte attiske vaser fra hele verden. Vaserne blev ved indgående detailstudier tilskrevet værksted eller vasemaler. Læs mere i Den Store Danske vasemaleri Grækenland i oldtiden – billedkunst
vasernes form. Blandt store lerfigurer og figuriner er den berømte Slangegudinde i fajance (museet i Iraklio) og Akrobaten i elfenben (smst.), begge fra Knossos. Kunsten at skære i sten nåede sit højdepunkt i sen paladstid med reliefvaser og pragtfulde ritualvaser
i naturen, fx gennem mosedrag; jf. navnet på sumpområdet Vaserne ved Furesøen. Knipper af tynde grene, som man har lagt i vandløb for at lette overgangen over dem, kaldes også for vaser. Læs mere i Den Store Danske spang vadested