Valais
Valais er en kanton i det sydvestligste Schweiz med grænser til Frankrig og Italien med et areal på 5225 km2. 60% af befolkningen på i alt 317.000 indbyggere (2011) er fransktalende, mens 30% taler tysk og 3% italiensk. Mere end
Valais er en kanton i det sydvestligste Schweiz med grænser til Frankrig og Italien med et areal på 5225 km2. 60% af befolkningen på i alt 317.000 indbyggere (2011) er fransktalende, mens 30% taler tysk og 3% italiensk. Mere end
Valais og Neuchâtel blev indlemmet i Frankrig, ligesom Schweiz måtte bidrage med 12.000 mand til Napoleons russiske felttog. Restauration og revolution Ved Wienerkongressen i 1814-1815 anerkendtes Schweiz' selvstændighed, stormagterne garanterede landets neutralitet, og Genève, Valais blev igen schweiziske. For
Valais, mens müller-thurgau (riesling-sylvaner) dominerer i den tysktalende del. I Ticino laves rødvine af druen merlot. Der eksisterer ca. 40 ældgamle schweiziske druesorter, bl.a. amigne, petite arvine, humagne blanc og rèze, som anvendes til vin des glaciers ('gletschervin
Valais); den betragtes som den bedste fra Schweiz. Den laves på druen pinot noir, suppleret med druen gamay. Vinmarkerne ligger i den klippefyldte øvre Rhônedal. En af de mest kendte - og dyreste - vine herfra er Dôle du Sion, som er
Valais i Schweiz. Middelalderen ud var hekseprocesserne stort set begrænset til egnene omkring Alperne og Pyrenæerne. Pave Innocens 8.s berømte heksebulle fra 5.12.1484 havde således kun lokal virkning, og heller ikke Malleus maleficarum, en håndbog i hekseprocesser udsendt 1487 af
Martigny, by ved floden Rhône i det sydlige Schweiz i kantonen Valais; 16.300 indb. (2011). Byen er ældgammel og rummer bl.a. et romersk amfiteater. I omegnen dyrkes vin og frugt, bl.a. pærer til brændevin.
syltet agurk. Osten skrabes af et større stykke, der er anbragt i et særligt stativ foran åben ild. Retten stammer fra den schweiziske kanton Valais, hvor man fremstiller flere oste, der ikke er tråddannende og derfor særlig egnede til raclette.
Valais. Udtale De alemanniske dialekter er ikke omfattet af de store forandringer i det højtyske vokalsystem, der begyndte i 1200-tallet, og har bevaret de middelhøjtyske langvokaler i, u, ü i stedet for tysk ei, au, äu/eu, jf. sprogbetegnelsen
Valais og ved bredderne af Genèvesøen og Neuenburger See samt i Rhindalen. Til trods for de barske dyrkningsbetingelser er Schweiz i stand til at dække over halvdelen af sit levnedsmiddelbehov ved egen produktion. Dette skyldes ikke mindst en kraftig subsidiering
ost. To typiske schweiziske retter er ostefondue (se fondue), der spises med brødterninger, og raclette, hvortil der anvendes ikke-tråddannende oste fra kantonen Valais. Betinget af geografien er det desuden almindeligt at spise retter af ferskvandsfisk. Læs mere om Schweiz.