Udby
Udby, navnet på fire kirkelandsbyer i Danmark. Mest kendt er Udby mellem Præstø og Vordingborg. Her blev N.F.S. Grundtvig født 1783 og var 1811-13 kapellan hos sin far. Der er indrettet mindestuer i præstegården og rejst en mindesten vest
Udby, navnet på fire kirkelandsbyer i Danmark. Mest kendt er Udby mellem Præstø og Vordingborg. Her blev N.F.S. Grundtvig født 1783 og var 1811-13 kapellan hos sin far. Der er indrettet mindestuer i præstegården og rejst en mindesten vest
Udby Kirke I Udby Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen og klassicismen er vel repræsenteret. Middelalderens inventar I koret står der en romansk døbefont af granit. Den er af den såkaldte Lillebælts-type. Kummen har en
Udby Kirke afviger orienteringen en del mod syd. I dag står kor og skib kalket, mens de resterende tilbygninger er rødkalkede. De ældste bevarede bygningsdele er murværket i skibets to østlige fag. I skibet har der oprindelig været en dør
Udby, ca. 10 kilometer nord for Vordingborg. Kirkegården Kirkegården er omgivet af sengotiske mure i munkesten mod syd, øst og delvist mod nord. Hovedindgangen befinder sig mod nord og er en muret portal fra starten af 1600-tallet. Kirkebygningen Kirken
Udby-Ørslev Grundtvig blev ordineret 29.5.1811, og to dage efter drog han hjem. Da han så Udby i det fjerne, blev han grebet af mismod ved tanken om sin nye gerning. I et ekstatisk åndeligt syn "talte Herren til ham
Udby nord for Holbæk, hvor han engagerede sig i den tidlige bondebevægelse, hvilket kostede ham embedet. I 1844 var han medstifter af Holbæk Amts Landkommunalforening. Gleerups agitation, hvorunder han bl.a. formulerede vendingen "Nu kommer bonden!", førte til oprettelsen af Bondevennernes
Udby på Sjælland. Runeindskrifterne fra før 500 er affattet på et relativt ensartet sprog. Mest kendt er indskriften på det korte guldhorn fra Gallehus nær Tønder fra ca. 400. Næsten jævnaldrende med det ældre runesprog er Wulfilas gotiske bibeloversættelse fra
i Udby-Ørslev og blev far til N.F.S. Grundtvig. Blandt hans børn igen var folkemindeforskeren Svend Hersleb Grundtvig, folkloristen Frederik Lange Grundtvig og historikeren, arkivar Johan Grundtvig. Sidstnævnte blev far til overbibliotekar Vilhelm Grundtvig og kvindesagsforkæmperen Elisabeth Grundtvig (1856-1945).
Udby og ejer af bl.a. Hørbygård. Op ad sakristiets sydvæg står en gravsten, som angiveligt, indtil kapellets omdannelse til sakristi i 1858, lå i gulvet. Den er fra omkring år 1600 over Peter Redtz (1531-1607) og hustru, Karen Rostrup
træsorter som birk, elm og kirsebær og simple, stribede møbeltekstiler blev foretrukket. Stilen spredtes bl.a. via de danske møbelsnedkere Johan Udbye (aktiv 1814-47) og Niels Christian Salton (aktiv 1812-ca. 1840) fra Sydsverige med centrum i Karlskrona videre nordpå.