Tuthmosis 1.
Tuthmosis 1., konge 1504 f.Kr.-1492 f.Kr.; udvidede Egyptens magtsfære, bl.a. blev Nubien koloni.
Tuthmosis 1., konge 1504 f.Kr.-1492 f.Kr.; udvidede Egyptens magtsfære, bl.a. blev Nubien koloni.
Tuthmosis 1. begyndte udbygningen af Karnaktemplet og anlagde som den første konge sin grav i Kongernes Dal. Tuthmosis 2., der regerede 1492-1479 f.Kr., var søn af Tuthmosis 1. og dennes sidehustru Mutnofret. Hans førstehustru var halvsøsteren Hatshepsut. Under Tuthmosis
Tuthmosis 1. blev efterfulgt af sin søn Tuthmosis 2., der var gift med sin halvsøster Hatshepsut; hun blev efter sin gemals død regent for sin stedsøn Tuthmosis 3. Hatshepsut, der snart blev hans medregent, lod opføre et enestående terrassetempel, Deir
1) Cachetten i Deir al-Bahri med bl.a. mumierne af Tao 2., Ahmose 1., Amenophis 1., Tuthmosis 1., 2. og 3., Seti 1., Ramses 1., 2. og 9. 2) Cachetten i Kongernes Dal med bl.a. mumierne af Amenophis 2.-3., Tuthmosis
1.s tid i Mellemste Rige. Omkring denne oprindelige kerne blev templet med "det allerhelligste", dvs. Amon-Ras bolig, udvidet og ændret i mere end 1000 år. Templets egentlige storhedstid lå i Nye Rige under bl.a. Tuthmosis 1., Hatshepsut, Tuthmosis
Tuthmosis 1. og dronning til sin halvbror Tuthmosis 2. Ved hans død i 1479 f.Kr. regerede hun Egypten for sin ganske unge stedsøn Tuthmosis 3. I hans syvende regeringsår blev Hatshepsut proklameret farao og var således medregent til Tuthmosis. Den
1. mellemtid beskriver de lokale ledere meget udførligt deres evner som administratorer, der bringer lykke og velstand til deres distrikt, hvorimod de i Mellemste Rige med konsolideringen af de thebanske herskere viser sig som perfekte embedsmænd over for herskeren. Stilen i selvbiografierne havde da vundet betydeligt i retorisk kvalitet og
Tuthmosis 3.s tid (1477-1425 f.Kr.); byen er ældre, men da den ikke har været tilgængelig for udgravning, eksisterer der ingen arkæologiske belæg for det. I senbronzealderen var Damaskus hovedstad i landet Upi, der var en del af Det Egyptiske Imperium. Efter ca. 1000 f.Kr. blev den hovedstad i
Tuthmosis 3. ca. 1500 f.v.t. Den lå på vejen fra Egypten til Mesopotamien og var derfor et brohoved for erobringer i Asien; endvidere var byen endestation for karavanerne fra Arabien. I jernalderen var Gaza en af filistrenes hovedbyer, hvorefter den i 713 f.v.t. blev underlagt Assyrien. I den persiske periode
Damaskus, (arab. Dimashq eller al-Sham), hovedstad og næststørste by i Syrien (efter Aleppo) og en af de store byer i den arabiske verden; ca. 1,7 mio. indb. (2011); Damaskus har gennem nyere tid haft en særdeles kraftig befolkningstilvækst