Christianshavns Tugthus
Christianshavns Tugthus, se Børnehuset og Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset.
Christianshavns Tugthus, se Børnehuset og Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset.
Tugthus og Københavns Forbedringshus. Sondringen mellem tugthus og forbedringshus blev i 1800-tallet den bærende idé ved gennemførelsen af længere frihedsstraffe og lå til grund for Straffeloven af 1866. I praksis gennemførtes de nye idéer pga. statens manglende finansielle grundlag
Tugthus, dels en frihedsstraf, der anvendtes indtil 1933, dels en bygning bestemt til afsoning af denne. Straffen blev i København udstået i Børnehuset, der fra 1790 benævntes Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset; desuden i Viborg fra 1738, i Stege fra 1743, i
Tugthus- og forbedringsfanger spandt og vævede. De indsatte var tyve og andre såkaldte skarnsfolk. De arbejdede i mørke og uhumske værksteder, og om natten sov de i stinkende sovesale. Oprøret i 1817 De ekstremt dårlige forhold førte til optøjer i
tugthus. Som tugthusfange var han medhjælp for skolelæreren og arbejdede for Det Kongelige Kunstkammer. I 1798 blev han løsladt og tildeltes borgerskab som frimester i urmager- og guldsmedeprofessionen. Niels Heidenreich kom ofte på Kunstkammeret, og vha. falske nøgler, han selv
Tugthuset blev adskilt fra de fanger, der blev indsat i Forbedringshuset. I 1802 blev det besluttet, at fanger, der forsøgte at flygte fra de militære fængselsinstitutioner (såsom Stokhuset og de militære slaverier), skulle indsættes i Rasphuset under sikker bevogtning. Rasphuset
tugthus, hvor fangerne blev beskæftiget med at spinde og væve, senere især brugt om tugthus for kvinder. Børnehuset på Christianshavn blev ofte kaldt Spindehuset, da det havde et spindeværk; det blev fra 1790 udelukkende brugt som straffeanstalt under navnet Tugt
tugthuset, der fra 1606 lå i et stort anlæg bag Helligåndskirken, blev løsgængere og tiggere samlet og beskæftiget med tekstilproduktion, først og fremmest uniformer til flåden og hæren. Fangerne var først overvejende tvangsudskrevne mænd, men hurtigt kom børn og kvinder
tugthuset og afdøde blandt fæstningens slaver. Et reskript fra 1748 redegør for en liste af forbrydelser, der berettiger til udlevering af liget. Ligeledes indskærpes det, at ligene tilhørende uægte børn kan anvendes. Et reskript fra 1804 gør det klart, at
tugthus på livstid. Fra 1866 til 1930 kunne der idømmes strafarbejde på livstid, men i praksis var straffen lavere. Ikke alene et ændret menneskesyn, men også bekymring for lav befolkningstilvækst og mangel på arbejdskraft lå bag sociale reformer og ændring