Holger Gabrielsen
Truffaldino i Een Tjener og to Herrer (1931). Parallelt udviklede Gabrielsen et mesterskab i at spille gamle mænd. Således spillede han i 1922 Harpagon i Den Gerrige og fra 1930 Gamle Levin i Indenfor Murene. I alt blev det til
Truffaldino i Een Tjener og to Herrer (1931). Parallelt udviklede Gabrielsen et mesterskab i at spille gamle mænd. Således spillede han i 1922 Harpagon i Den Gerrige og fra 1930 Gamle Levin i Indenfor Murene. I alt blev det til
Truffaldino i Een tjener og to herrer (1962). Med titelrollen i Bertolt Brechts Arturo Ui eller viljen til magt (1964) afslørede han en grotesk farlighed, der viste hans potentiale som karakterskuespiller. Ud over en række Brechtroller, især på Folketeatret, hvor
(Dansk Biografisk Leksikon)
Truffaldino i Een Tjener to Herrer, 1931 af Goldoni, to komedier, hvori tjeneren dramaturgisk er blevet herre. Mosca, ærkeskurken, der er sammenkogt af verdenslitteraturens Scapiner, Sganareller og Henrikker blev en milepæl i Holger Gabrielsens karriere og en fornyelse i retning
(Dansk Biografisk Leksikon)
Truffaldino i En tjener og to herrer, Tivoli 1957, kom til kort formåede han 1962 på Skolescenen at tilføre rollen en charmerende barok elskelighed med rig udnyttelse af europæisk gøglertradition i spillet. Det samme commedia dell'arte-spil blev anvendt
(Dansk Biografisk Leksikon)
Truffaldino i Goldonis En tjener og to herrer, en rolle han først spillede i fjernsynet 1958 og senere på Odense og Ålborg teater 1967-68. Men en ny fase i hans karriere som karakterskuespiller indledtes, da han på Ålborg teater
(Gyldendals Teaterleksikon)
Truffaldino. Hans projekt gik imidlertid ud på at reformere det italienske teater hen mod en højere grad af kunstnerisk regelrethed og virkelighedsnærhed. Han indførte derfor gennemskrevne scener og dialoger, og erstattede gradvis maskerne med psykologisk nuancerede figurer. Han skrev over
(Gyldendals Teaterleksikon)
Truffaldino-spilleren Antonio Sacchis trup. G blandede genrer, dialekter, vers og prosa, samtidssatire og eventyrligheder og blev en inspiration for bl.a. de tyske romantikere og for avantgardister som Meyerhold og Jevginij Vakhtangov. Berømte, ikke mindst som operaer af hhv. Giacomo
(Gyldendals Teaterleksikon)
Truffaldino i Carlo Goldonis En tjener og to herrer 1955 og titelrollen i Fr. Schillers Don Carlos 1956 til de sære gamlinge, der blev en slags speciale i de senere år, som titelrollen i Harold Pinters Viceværten Teatret ved Sorte
(Gyldendals Teaterleksikon)
Truffaldino i Carlo Goldonis Tjener for to herrer Det Kongelige Teater 1996. Ks rolleregister er omfattende også i den ny dramatik som fx Lars Noréns Mod til at dræbe Det Danske Teater 1990, Leif Panduros monolog Øgledage Betty Nansen Teatret
(Gyldendals Teaterleksikon)
Truffaldino i Carlo Goldonis Een tjener og to herrer Skolescenen 1959, Thummelumsen i Gustav Wied dramatiseringen Livsens ondskab Scala 1971 og en række Holbergfigurer på Det Kongelige Teater, fx Henrik i Den politiske kandestøber 1972 og Espen i Jean de