Toftir
(Trap Færøerne)
Toftir har 900 indbyggere og er på 20 merkur, hvoraf de 16 er fæstejord fordelt på syv fæstere. Der er 4 merkur odelsjord. Fårebesætningen er på 633 dyr. Navnet Toftir, ruiner, kunne tyde på, at bygden har vært uddød og
(Trap Færøerne)
Toftir har 900 indbyggere og er på 20 merkur, hvoraf de 16 er fæstejord fordelt på syv fæstere. Der er 4 merkur odelsjord. Fårebesætningen er på 633 dyr. Navnet Toftir, ruiner, kunne tyde på, at bygden har vært uddød og
Toftir med havneanlæg, fiskeindustri og -auktion og færge til Tórshavn. Nes er den gamle kirkebygd, som i en periode efter Reformationen var øernes provstesæde. Den nye Fríðrikskirkjan tættere på Toftir blev bygget i 1994. Den lille, yngre bebyggelse Saltnes ligger
(Trap Færøerne)
Toftir. Indtil infrastrukturen på øerne blev mere udbygget, var samfærdsel og logistik de store udfordringer for at kunne afvikle idrætskonkurrencer. De første landsdækkende mesterskabsturneringer i ÍSF-regi var i fodbold og håndbold. Organiserede landsturneringer i fodbold for mænd har eksisteret
(Trap Færøerne)
Toftir. Johannes Petersen var blevet pensioneret året før, men hans datter Johanne Petersen, som havde været hjælpelærer siden 1888, fortsatte som lærer resten af sit liv i Toftir. Johannes Petersen var desuden far til provsten Fríðrikur Petersen. Saltnes har i
(Dansk Biografisk Leksikon)
Toftir, Færøerne. H. gik til søs i 15-års alderen, sejlede med færøske fiskeskibe i fire år og tog sætteskippereksamen i Torshavn 1923. 1929 tog han lærereksamen fra Jonstrup seminarium. Han var hjælpelærer ved Toftir skole 1929–31, andenlærer 1931–33, skolebestyrer
(Trap Færøerne)
Toftir og Nes. Dertil kommer udflytterbygderne Runavík og Saltangará, som er vokset sammen med Glyvrar, Lambareiði, Gøtueiði og Skipanes. I grænseområdet mellem Glyvrar og Toftir ligger indsøen Toftavatn, Færøernes fjerdestørste indsø. Det flade lyngklædte område omkring Toftavatn har et rigt
(Trap Færøerne)
Toftir og udflytterbygden Saltnes, som er vokset sammen til en sammenhængende bebyggelse. Eystnes er Eysturoys sydligste punkt, og på højderyggen står flere vindmøller. Bygden Nes Nes, nævnt i Hundabrævið, er på 20 merkur fæstejord, oprindelig beneficeret jord. Bygden har 360 indbyggere
(Trap Færøerne)
Toftir, Rituvík og Æðuvík, blev i 1967 delt i to selvstændige kommuner, Nes Kommuna og Runavíkar Kommuna. Sidstnævnte kom efter en folkeafstemning til at bestå af bygderne Glyvrar, Saltangará, Runavík, Lamba, Skipanes, Søldarfjørður og de to udflytterbygder Rituvík og Æðuvík
(Trap Færøerne)
Toftir og blev grundlagt i 1873. Der er i dag 317 indbyggere. Bygden ligger i en vig ud mod det åbne hav, hvor der ofte er brænding. Der er landingsplads og bådehuse på begge sider af vigen. I godt vejr
(Trap Færøerne)
Søldarfjørður – Bygd Toftir – Bygd Undir Gøtueiði – Bygd Æðuvík – Bygd Læs også om Fuglafjørður (Bygd) og Fuglafjarðar Kommuna Nes (Bygd) og Nes Kommuna – Eysturoy Runavík (Bygd) og Runavíkar Kommuna Sunda Kommuna Sjóar Kommuna Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne