Titius-Bodes lov
Titius-Bodes lov, Bodes lov, empirisk lovmæssighed for planeternes afstand fra Solen. Den blev publiceret af J.D. Titius i 1766 og gjort almindelig kendt af J.E. Bode i en bog fra 1772. Formlen kan skrives rn = 0,4+0,3∙2n
Titius-Bodes lov, Bodes lov, empirisk lovmæssighed for planeternes afstand fra Solen. Den blev publiceret af J.D. Titius i 1766 og gjort almindelig kendt af J.E. Bode i en bog fra 1772. Formlen kan skrives rn = 0,4+0,3∙2n
Titius-Bodes lov Titius-Bodes lov forudsiger, at der skulle være en planet, hvor asteroidebæltet er nu. Derfor troede man tidligere, at asteroiderne var resterne af en planet, der var blevet knust. Imidlertid er den totale masse af alle asteroiderne
han Titius' relation for planeternes gennemsnitlige afstande fra Solen. Relationen, der nu ofte kaldes Bodes lov eller Titius-Bodes lov, er ikke en naturlov, men snarere en pudsig tilfældighed. Læs mere i Den Store Danske Titius-Bodes lov planet Solen
Bodes lov, se Titius-Bodes lov.
Titius-Bodes lov havde længe været kendt. Opdagelsen af Uranus i 1781 bekræftede loven, og så stor var tilliden til denne lov, at en international gruppe astronomer organiserede en eftersøgning efter den manglende planet i efteråret 1800. Inden dette arbejde
Titius, 2.1.1729-11.12.1796, tysk astronom og matematiker, fra 1756 professor i matematik og fra 1762 også i fysik ved universitetet i Wittenberg. Han beskæftigede sig med fysik og biologi, men er mest kendt for Titius-Bodes lov. Titius havde i
Titius-Bodes lov. Der opdages hele tiden nye, små måner om Jupiter: Af de 63 blev 21 således opdaget 2003. Månerne kan inddeles i fire grupper. Den inderste gruppe, Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe, er dækket af et rødt lag