magt
tilværelse i sin magt på en oftest usynlig, men meget nærværende måde, således som fx den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup har beskrevet det indgående i Den etiske fordring (1956). Der er gjort adskillige forsøg på at klassificere magt
tilværelse i sin magt på en oftest usynlig, men meget nærværende måde, således som fx den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup har beskrevet det indgående i Den etiske fordring (1956). Der er gjort adskillige forsøg på at klassificere magt
tilværelsens overskuelighed og menneskets magt over den. En væsentlig del af den i 1960'erne og 1970'erne så indflydelsesrige Frankfurterskole har i sin kulturkritik gentaget Heideggers kritik, som også hos de såkaldte dekonstruktivister har sat sig spor. Billedet som
tilværelsen. Hacendadoen havde ikke kun økonomisk magt, men oftest også jurisdiktionelle og administrative beføjelser, og de rige jordbesiddende slægter udgjorde en magtelite i den sene kolonitid og efter løsrivelsen fra Spanien. Haciendaens lette adgang til billig arbejdskraft og jord har
tilværelse. Da Shutruk-Nahhunte kom til magten i Elam ca. 1185 f.Kr., blev Susa igen et center, hvor de elamiske konger bl.a. opstillede krigsbytte, fx Naram Sins sejrsstele og Hammurapis lovstele. Fra ca. 1000 f.Kr. mistede Susa igen sin betydning
tilværelsen. Disse forhold er ofte også vigtige i religionerne, men her ses det centrale hyppigst som relationen mellem mennesket og de hellige magter. Det er dog ikke alle religioner, der har en gudsforestilling. Ud over religion er de væsentligste medbetydninger
magt i selve skellet imellem den gamle og den nye tilværelse, løftede brudgommen sin brud over dørtærsklen til deres fælles hjem. Tidligere var sengeledningen og sengebestigningen som optakt til selve brudenatten omgærdet af forskellige former for rituelle handlinger, hvis formål
magt og ære og drømmen om den store kærlighed, der alene kan give tilværelsen sand mening. I hans mest kendte (og filmatiserede) roman, Le Rouge et le Noir (1830, da. Præst og Socialist, 1897, Rødt og sort, 2000), møder læseren
tilværelsen i gang: Hvad er meningen med livet? Er der en mening, eller er livet principielt meningsløst eller meningsfrit? Er tilværelsen indifferent og tilfældig? Eller er der en rød tråd, en skæbne, måske endda en gud eller guddommelige magter, der
magter, og at vi ikke kan få svar på vores eksistentielle spørgsmål, får ham ikke til at se negativt på tilværelsen, tværtimod. Af hans værker bliver man forsikret om, at det er sandt, når han påstår at befinde sig i
tilværelsen som "politiske væsener". Dette mål kunne nås gennem de tre gode statsformer: kongedømmet (basileia), styret af den bedst egnede enkeltperson, aristokratiet, styret af en mindre gruppe af de bedst egnede, og "borgerforfatningen" (politeia), hvorefter magten udøvedes af et flertal