Tiamat
Tiamat (det salte vand) og Apsu (ferskvandet). Forstyrret af de yngre guders uro indleder Apsu og Tiamat en krig imod dem. Marduk overvinder til sidst Tiamat og skaber den kendte verden af hendes krop. Læs mere i Den Store Danske
Tiamat (det salte vand) og Apsu (ferskvandet). Forstyrret af de yngre guders uro indleder Apsu og Tiamat en krig imod dem. Marduk overvinder til sidst Tiamat og skaber den kendte verden af hendes krop. Læs mere i Den Store Danske
Tiamat, dvs. det ferske og det salte vand, hhv. det mandlige og det kvindelige. De blandede deres vande, og derved opstod guderne i deres tre generationer. De yngre guder var foretagsomme og forstyrrede derved Apsu og Tiamat. Apsu forsøgte trods
Tiamats forening afbrudt af de larmende børn. Sønnen Ea dræber Apsu, og senere dræbes Tiamat af Eas søn Marduk. I digteren Hesiods fremstilling af græsk mytologi berettes det, hvorledes den yngste søn, Kronos, afbrød foreningen mellem sin fader, Uranos (Himlen
Tiamat skaber en vældig hær af utilfredse guder, og sammen med sin nye mand Kingu drager hun i krig mod Ea. Eas søn Marduk bliver valgt til konge over guderne og drager ud mod Tiamat, som han besejrer ved at
Tiamat bliver dræbt i en drabelig kamp med guden Marduk, som skaber Verden af uhyrets døde krop. Drager, dragekampe og dragedræbere florerer også i europæiske gude- og heltesagn: Fx Herakles mod Hydraen, den mangehovedede slange, der huserede i Lerna på
Tiamat, urhavets herskerinde, af hvis flækkede krop han skabte himmel og jord, dramatisk fremført med skabelsesmyten, Enuma elisj ('dengang, da foroven'). Også kongen blev inddraget, idet han midlertidig berøvedes sine værdighedstegn, blev ydmyget og reduceret til nøgen menneskelighed. Årstidernes skift
Tiamat, som byens gud Marduk dræbte; men han byggede også verden af hendes døde krop. I den nordiske mytologi dræbte Odin og hans brødre jætten Ymer i den endnu kaotiske verden, som kaldtes Ginnungagab. Af jættens krop dannedes jord, himmel
er en babylonisk guddom, der sammen med sin hustru Tiamat er Marduks hovedmodstander i skabelsesfortællingen Enuma elish. Læs mere i Den Store Danske Babylonien (litteratur og mytologi)
er et tilnavn til forskellige babyloniske guder, navnlig Ea. I den babyloniske skabelsesfortælling, Enuma elish, er Mummu både Apsus vesir og tilnavn til urmoderen, Tiamat. Mummu betyder 'skaber' på akkadisk.
(Symbolleksikon)
Tiamat i babylonisk-assyrisk mytologi; den dræbes af guden Marduk. Elementer af denne kamp indgår også i nytolkning i GTs skabelsesberetning og i forestillingen om havuhyret Leviathan, som Jahve må kæmpe med. I græsk mytologi kæmper Apollon mod dragen Python