Terminus
Terminus, (lat. 'skelpæl, grænsepæl'), i romersk religion den guddom, som vogter markskellene, og som man ofrede til ved en årlig fest på gårdene, Terminalia 23/1, og når nye marker skulle opmåles.
Terminus, (lat. 'skelpæl, grænsepæl'), i romersk religion den guddom, som vogter markskellene, og som man ofrede til ved en årlig fest på gårdene, Terminalia 23/1, og når nye marker skulle opmåles.
historiske, filologiske og lingvistiske forskning til at placere et fund, en begivenhed, en tekst, en sprogudvikling etc., der ikke kan dateres nøjagtigt, i en kronologisk kontekst. Terminus post quem betegner den tidligst mulige datering, terminus ante quem den senest mulige.
Terminus ad quem, (lat.), den grænse hvortil (noget regnes); mål.
Terminus ante quem, (lat.), tidspunktet før (en begivenhed har fundet sted).
Terminus a quo er et latinsk udtryk for den grænse hvorfra (noget regnes).
Terminus post quem, (lat.), tidspunktet efter hvilket (en begivenhed har fundet sted).
Terminus technicus er et latinsk udtryk for fagudtryk.
TERMINUS IMPERII ('Ejderen. Grænsen for Det Romerske Rige'). Stenen blev omkring 1670 anbragt over Rendsborgs port mod hertugdømmet Holsten. Hensigten med Ejderstenen Hensigten med stenen var at markere, at den danske rigsgrænse lå her ved floden Ejderen mellem Slesvig og
Eksterminere, (af lat. exterminare forjage, drive ud over grænserne, af ex- + terminus grænse, afgrænsning), udrydde; fordrive.
terminus ante quem" i komedieparodierne, andre igen kan dateres relativt gennem forskelle i metrikken, et punkt, hvor Euripides gennemløb en påviselig udvikling. Det ældste stykke er Alkestis fra 438, Medea er fra 431, Hippolytos fra 428. Herakles' efterkommere, Hekabe, Elektra