Tempelherreordenen
var en religiøs ridderorden i middelalderen, se tempelriddere.
var en religiøs ridderorden i middelalderen, se tempelriddere.
Tempelherreordenens sidste stormester. Fra ca. 1275 tjente Molay Tempelherreordenen i Det Hellige Land og blev 1298 dens stormester. I 1307 lod Filip 4. den Smukke de franske tempelherrer og stormesteren arrestere, og i 1314 blev han sammen med andre ledende
til Avignon og indledte dermed pavedømmets 70 år lange "babyloniske fangenskab". Også hans ophævelse af Tempelherreordenen i 1312 skyldtes pres fra den franske konge. I Den Guddommelige Komedie kalder Dante Clemens 5. for "et får uden lov" (Inferno, 19. sang).
deres gods, og året efter begyndte hans strid med Tempelherreordenen. Filips motiver til at forfølge dem forbliver dunkle, men han opløste ordenen i 1307, fik i 1312 pavens godkendelse og lod i 1314 to af dens ledere brænde på bålet.
i den franske konges tjeneste. Han blev 1296 medlem af det kongelige råd og blev ridder i 1299. I 1303 anførte Nogaret arrestationen af pave Bonifacius 8., og 1307 skabte han det juridiske grundlag for opgøret med Tempelherreordenen i Frankrig.
Tempelherreordenen kom store dele af dens besiddelser i johanniternes eje. Efter tabet i 1522 af Rhodos til osmannerne blev Malta 1530-1798 hovedsæde for den katolske del af ordenen, nu som en suveræn stat. Dens medlemmer bærer derfor navnet malteserriddere
Montesaordenen, ridderorden, indstiftet af Jakob 2. af Aragonien i 1317 efter opløsningen af Tempelherreordenen og oprettet for at kæmpe mod muslimerne, som truede kysterne omkring Valencia. Ordenen blev opløst i 1931, men genoprettet af Franco under Den Spanske Borgerkrig.
Tempelherreordenen (se tempelridderne) og indstiftet til denne ordens efterfølger, Kristusordenen, i 1356; den er på UNESCO's Verdensarvsliste. Byen, hvis oprindelse er meget gammel, og som i romertiden hed Nabantia, er også kendt for den til klosteret knyttede fest, Festa