tekster
Tekster, (se tekst), person, der udformer undertekster til film el. tv-programmer.
Tekster, (se tekst), person, der udformer undertekster til film el. tv-programmer.
teksten i bøger. De kan være affødt af en tekst, som fx i skønlitteratur, hvor de fortolker teksten, eller de kan være nødvendige for en tekst, som fx i naturbeskrivelser, hvor det er teksten, der skal fortolke billederne. Bogillustrationer er
tekster, hvor et forestillingsindhold genskabes på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Læsning omfatter mange forskellige aspekter, hvoraf flere i daglig tale hver for sig betegnes læsning. Dette gælder fx også den rene omformning af
Teksten specificerer langtfra alle detaljer, men forudsætter, at læseren hurtigt aktiverer relevante forestillinger, som kan fylde tekstens "huller" ud. Teksten fokuserer kun på det særlige, og læseren må tilføje resten. Hvis teksten ovenfor fortsatte: "Den første patient lod vente på
tekst i sin satsform. Håndsats Teksten blev læst fra manuskriptet – anbragt i en tenakel – og blev til sats ved type for type at blive taget op fra sættekassen og anbragt i sætterens håndværktøj vinkelhagen, som var forudindstillet til den ønskede
tekst i talebobler eller under billeder, til en langt mere eksperimenterende tilgang. I det følgende behandles en række nedslagspunkter: forholdet mellem tekst og billede closure montage billeder rammer og tid stil i tegneserier Forholdet mellem tekst og billede Samspillet mellem
tekst vil oftest være forskellig fra teksten i træningsdata. Det betyder at GPT kan hallucinere, det vil sige bruge fx navne og titler, som virker plausible i konteksten, men er frit opfundne. Justering og feedback I justeringsskridtet vurderer mennesker tekst
tekster efter 1920; ældre tekster kunne læses til belysning af forudsætningerne for den nyere tid eller pga. deres egenværdi. Der stilledes detaljerede krav mht. læsning af ikke-fiktive tekster, fx aviser og anden nyhedsformidling. Undervisning i mundtlig sprogfærdighed skulle bl.a
tekst er gengivet med både hieroglyfskrift og demotisk skrift. På grundlag af den græske tekst lykkedes det svenskeren Johan David Åkerblad (1763-1829) at læse både alle de navne, der forekom i den demotiske tekst, og enkelte andre elementer. Englænderen
tekst, kan angive versene. Flere tekster består af både prosa, poesi og oratorisk stil; det gælder fx belæringer og fortællinger. Det nedskrevne er således ligesom den egyptiske billedkunst strengt opbygget over en kanon. Genreinddelingen i det følgende er stort set