Tavastehus
Tavastehus, svensk navn på den finske by Hämeenlinna.
Tavastehus, svensk navn på den finske by Hämeenlinna.
Tavastehus län, administrativ region (amt) i Sydfinland; 17.010 km2, 730.500 indb. (1995). Størstedelen af Hämeen lääni indgår i Finlands såkaldte kerneområde, hvor halvdelen af landets befolkning lever. Området er fyldt med kontraster, fra travle storbyer til gamle, små og stagnerende
Tavastehus Normallyceum i Tavastehus (fi. Hämeenlinna) fordrede finskkundskaber og gav ham dermed sin tosprogethed. Trods tidligt udviklede færdigheder som violinist og komponist påbegyndte Sibelius i 1885 jurastudiet ved universitetet i Helsinki. Allerede året efter afbrød han dog studierne og blev
Tavastehus (Hämeenlinna) og Hyvinge (Hyvinkää). Finlandiaskiløbet havde indledningsvis ca. 1000 deltagere og toppede i 1986 med over ca. 13.000 skiløbere. I 2012 deltog godt 6000 skiløbere fra 29 nationer fra Lahti til Hollola og tilbage i klasserne 50 km fri
Tavastehus). Flere finske byer har kommunale stadsarkiver. Krigsarkivet i Helsinki, oprettet i 1918, er efterhånden blevet centralarkiv for forsvaret. Der findes selvstændige arkiver for bl.a. Rigsdagen, flere politiske partier, universiteterne og nogle lærde selskaber. Læs mere i Den Store Danske
Tavastehus (Hämeenlinna), nu kaldet Suomen Päärata eller på svensk Stambanan, indviedes for trafik den 17. marts 1862. Dengang tog turen fem timer. De første finske baner blev bygget, mens landet var et autonomt russisk storfyrstendømme. Derfor åbnedes strækningen mellem Helsingfors
Tavastehus, Åbo och Björneborgs, Savolax och Karelens, Vasa og Uleåborgs län foruden Ålandsøerne og svensk Västerbotten op til Torne älv (Tornionjoki). Det blev samtidig startskuddet til mere autonomi med dannelse af Storfyrstendømmet Finland med Ålandshavet, Den Botniske Bugt og elvene
Tavastehus). Häme fremstod fra 1000-t. som en politisk faktor i forhold til karelere og Novgorod i øst, før det i 1200-t. fra vest blev indlemmet i det svenske Finland. Siden kom det med lidt skiftende grænser til at
Tavastehus, by i Egentliga Tavastland, Södra Finlands län, 100 km nord for Helsinki; 47.300 indb. (2006). Den er hovedby i Hämeen lääni (amt) og med sin beliggenhed ved indgangen til Sølandet landets ældste indlandsby. Fra 800-t. var stedet et
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Tavastehus og Åbo. Her tilegnede hun sig væveteori, og i Tavastehus så hun for første gang en kontramarchvæv. Det fik stor betydning ikke alene for hendes egen vævning, men også for væveundervisningen i Danmark. Johanne Siegumfeldt fandt, at væven var