differentialligning
t^2}(x,t)-c\Delta u(x,t) = f(x,t),\] der for \(f=0\) beskriver lysbølgers udbredelse i vakuum (\(c\) = lyshastigheden), og varmeledningsligningen \[\frac{\partial u}{\partial t} (x,t) – \Delta u(x,t) = f(x,t),\] der
t^2}(x,t)-c\Delta u(x,t) = f(x,t),\] der for \(f=0\) beskriver lysbølgers udbredelse i vakuum (\(c\) = lyshastigheden), og varmeledningsligningen \[\frac{\partial u}{\partial t} (x,t) – \Delta u(x,t) = f(x,t),\] der
T-lymfocytterne. Fra thymus vandrer T-lymfocytterne med blod og lymfe til lymfeknuder og andet lymfoidt væv i alle dele af kroppen. T-lymfocytterne kan leve i mange år, nogle livet ud. Aktiverede T-lymfocytter reagerer med celledeling. De aktiverede
t. omkring Kisalesøen begyndelsen til Lubariget, og længere mod vest lagdes i 1400-t. grunden til Lundariget og til Kongoriget syd for Congoflodens munding; de riger, som kvægfolk fra nord i 1300- til 1400-t. havde grundlagt ved Victoriasøen, afløstes
t. var et beskedent landingssted, gennemgik fx en kraftig udvikling, efter at den i 1100-t. kom under bisp Absalon og senere efter perioden i 1400- og 1500-t, hvor den blev hovedstad. En nutidig parallel er de småbyer, der
t kvælstof, ca. 7000 t fosfor og 72.000 t organisk stof fra rensningsanlæggene til vandmiljøet. I samme periode var industriens bidrag ca. 5000 t kvælstof, ca. 3500 t fosfor og 50.000 t organisk stof. Der blev foretaget tilsvarende indgreb over
T-økserne blev introduceret i Ertebøllekulturen på nogenlunde samme tid som keramikken, som opstod i Danmark omkring 4800-4700 f.v.t. Både keramikken og T-økserne er derfor nok et resultat af eksterne indflydelser fra andre jæger-samler-grupper. T-økserne
t., og gennem 1600-1800-t. blev der eksperimenteret ivrigt, men først i slutningen af 1800-t. lykkedes det at finde en praktisk brugbar løsning, der var baseret på dieselmotorer til fremdrift i overfladen og opladning af batterier, som via
t. gik nordboerne i Grønland til grunde. I konkurrence med først England, senere Holland søgte de danske konger i 1500- og 1600-t. med en række ekspeditioner at hævde dansk overhøjhed i Grønland, men først i 1700-t. grundlagdes danske
t. til ind i 1400-t. Sagaen blev formen både for traditionel og ny viden og efterhånden også for mere fiktive fortællinger. Fælles for de originalt forfattede sagaer er den objektive stil og den skjulte fortællerinstans. Alt, hvad der fortælles
t., der ligesom det sene 1700-t. havde sin sundhedsinteresse, men nu i en anden udformning og et noget større omfang. I løbet af 1800-t. havde der været øget fokus på betydningen af fattigdom for sundhedsforholdene, og navnlig var