Sydasien
er en ikke nøje defineret betegnelse for landene på det indiske subkontinent; normalt tænkes på Indien, Pakistan, Bangladesh, Nepal og Bhutan samt østaten Sri Lanka og evt. Maldiverne.
er en ikke nøje defineret betegnelse for landene på det indiske subkontinent; normalt tænkes på Indien, Pakistan, Bangladesh, Nepal og Bhutan samt østaten Sri Lanka og evt. Maldiverne.
Sydasien svarer til Forindien (Pakistan, Indien). SØ-Asien er Bagindien og Indonesien, og endelig er Østasien nogenlunde lig Det Fjerne Østen (Kina, Nord- og Sydkorea og Japan), men medtager Filippinerne. Den gamle regionalisering udskilte også Centralasien, omfattende de udstrakte højsletter
Sydasien. Utallige folkevandringer gennem årtusinder har skabt mange racemæssige blandinger, og processen med folkeblandinger fortsætter stadig. Folkeslag med beslægtede sprog kan være af forskellige fysiske typer, afhængigt af tidspunktet for folkeblandingerne. Frem for at tale om racer giver det mere
Sydasien og det land i verden, hvor der bor flest mennesker. Det indiske kulturområde omfatter Pakistan, Bangladesh og dele af Afghanistan. Landets nuværende grænser blev skabt i 1947 ved delingen af Britisk Indien i et sekulært, overvejende hinduistisk Indien og
Sydasien. Op imod 250 millioner mennesker taler i dag et dravidisk sprog som deres første sprog (2023), og næst efter de indoariske sprog er de dravidiske sprog således den største sprogfamilie i Sydasien. De forskellige dravidiske sprog De fire største
Sydasien. Kerneområdet ligger omkring floden Indus, et gammelt kulturland med mange folk og sprog og gennem århundreder præget af skiftende indvandringer og erobringer; men Pakistan rummer også isolerede bjergområder med helt egne kulturer. Siden Britisk Indiens deling i 1947, da
Sydasien Den tamilske diaspora uden for Sydasien skønnes at tælle omkring 8 millioner mennesker (2023). Den indbefatter både grupper, der udvandrede fra Sydindien og Sri Lanka for mange hundrede år siden, og grupper, der er udvandret inden for de seneste
Sydasien mod øst til Indien og lever i tørt steppeland og ørken. Benene er lange med korte tæer, halsen temmelig lang og tynd, og næbbet kort til mellemlangt, evt. svagt nedadbuet. Føden består primært af insekter. Kuldet på 2-3 æg
Sydasien. I Østafrika er de ældste fund ca. 1,4 mio. år gamle, se Olduvai. Datidens mennesker kendte brugen af ild og tilhørte typen Homo erectus. I Europa kaldes de præ-neandertalere eller arkaiske Homo sapiens-typer, se Neandertal-mennesket
Sydasien Der bor adivasi-stammegrupper i næsten alle indiske delstater og unionsterritorier. Størstedelen af adivasier bor i skov- og bjergområder i det centrale Indien i delstaterne Madhya Pradesh, Jharkhand, Chhattisgarh og Odisha, hvor de udgør store mindretal, og i delstaterne